Tag-arkiv: edderkop

I skovens dybe stille ro

Derinde i skoven, hvor edderkopper laver de smukkeste spind, hvor solens stråler sniger sig ned mellem træerne og lyser de dråbefyldte spind op. Hvor lyset og farverne brydes, der er der bare rart at være.

En tur i micro-macro verdenen

I morges da jeg gik på arbejde, så jeg at en “gæst” havde slået sig ned i min sommerfuglebusk, og jeg kunne næsten ikke vente til jeg fik fri, og kunne komme hjem og forsøge at macro fotografere den.

Ved hjemkomsten kunne jeg se at et sandt drama udspillede sig. “Gæsten” var en dræber der havde fanget to svirrefluer eller måske bier. Ivrigt var den igang med at rulle dem ind i spind så de blev pacificeret og kunne fortæres i god ro og orden. Meget fascinerende at se på.

Det er ikke nemt at macro fotografere – den mindste vind og motivet er ude af fokus og det er tungt at holde kameraet så tæt på, uden at røre og i så lang tid at man får det rette billede. Men sjovt er det og mega vildt…