corona

Kreativitet og afsavn

For mig er kreativitet en social proces, så på en eller anden måde så lider jeg faktisk lidt under den her lockdown periode hvor jeg mangler de sociale fællesskaber. Lider lyder så voldsomt, og det er nok heller ikke det rigtige ord.

Men min kreativitet har trange kår og den mangler modspil, medspil og sammenspil. Det er jo sådan den bliver fodret og udvikler sig.

Så “skøjter” jeg lidt rundt på nettet og kigger på både flotte kunstplakater, fantastiske fotografers fantastiske bedrifter og ender med at slå mig selv i hovedet og tænke at de allesammen er meget bedre end mig. Og så bliver jeg bare moody agtig…

Heldigvis så er sådan en tilstand bare forbigående og står måske kun på i et par timer. Og heldigvis er jeg i stand til at træffe en beslutning om at lave kreative aktiviteter. Også selv om jeg ikke kan lave dem sammen med andre.

Og faktisk så opstår der trods alt stadig momenter af flow hvor jeg får lavet nogle grafiske billeder eller får redigeret nogle billeder. Og så skal jeg huske på at det at lære at bage surdejsbrød også er kreativt.

Her er to nye billeder… Kan du lide dem?

Når vi nu skal være hjemme

Så er det måske nu at vi har tid til at sætte fokus på boligindretningen og fornyelse af boligindretningen???

Måske du kan flytte lidt om, måske skal du dit billedarkiv igennem og se om der er nye billeder der skal op.

Måske skal du shoppe lidt rundt på nettet og finde nyt til væggene.

Til inspiration har jeg lavet 4 forskellige billedvægge. Alle med billeder jeg har taget eller lavet – grafiske billeder eller fotografiske. 

Billederne der er brugt på væggene er til salg, undtagen lige tre billeder af kunder, der har giver mig lov til at bruge deres billeder.

Kig og lad dig inspirere og kontakt mig gerne for et tilbud. (rikke@reif.dk)

 

Billedvæg 2

Billedvæg 3

 

Billedvæg 4

Om at skemalægge sin tid

Dagene smelter lidt sammen her i denne corona tid, og det samme er der risiko for at timerne gør. Jeg må indrømme, at jeg var lige ved at synke lidt ned i en eller anden form for “laden stå til”. 

Men så fik jeg en opsang, af min italienske veninde, der nu siden medio februar har været isoleret i sit hus. Som har måtte lære sig at fjernundervise (her lige før at hun, indenfor det næste år, går på noget der ligner efterløn) – som på nuværende tidspunkt kun må gå 200 m uden for sin matrikel, medmindre hun skal ud på det ugentlige indkøb. Og som må følge med i hvordan hendes land falder fra hinanden. Hun gav mig en opsang – og så lytter man altså.

“Lav et skema over dine dage – sørg for at være nyttig – sørg for at få frisk luft – tag fat i alt det du ellers ikke får gjort – vask fx dine vinduer (hun kender mig ret godt). Få dig en ordentlig dagsrytme – skemalæg det”

Og det gjorde jeg så og det hjalp 

Det giver overskuelighed, det giver flow, det giver aktivitet og der kommer resultater ud af det. Mit hus flyder med både arbejde, kreaprojekter og bøger og det er sgu fedt, her midt i det hele – det giver mening.

Og så kunne jeg ikke lige lade være med at bage et tosset brød til nogle søde børn jeg kender. Selvom man ikke må besøge hinanden, så kan man godt liste sig forbi og stille noget på trappen.

Det er lige før, at det føles som om jeg er tilbage ved den normale hverdag. Altså lige bortset fra at jeg savner min familie helt vildt og jeg savner mit arbejde helt vildt. Savner at være social, ud over på nettet.

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg været så heldig at finde det fineste gækkebrev i postkassen. Nu går jagten ind på at finde ud af hvem der har sendt det 🙂 

Man kan godt blive lidt rastløs, ikk?

Det bliver jeg i hvert fald. 
Og ind i mellem så synes jeg også at nyhedsstrømmen bliver overvældende. Jeg får behov for at trække mig væk fra den corona virkelighed vi står midt i.

Og selv om vi lige nu er blevet meget begrænset i vores udfoldelsesmuligheder, så er der stadig ting som vi kan og som måske kan afhjælpe rastløsheden lidt. 

Mindfull photowalk kan være et redskab. Vi kan godt gå en tur ud i naturen – eller bare ud i haven, eller måske helt nært, bare ud på altanen. Det behøver ikke at tage mere end 10 – 15 minutter. Så arbejder du hjemme kan du gøre det i en pause.

Mindfull photowalk handler om at skærpe dine sanser på det der er lige her og nu, lige foran dig.
At finde et blad eller en vissen blomst og undersøge alle detaljerne fra alle vinkler. Op i mod solen, i modlys, i skygge, i bevægelse, i sammenhæng med andre planter… Bare undersøg med dine øjne og dit kamera.

Tag din mobiltelefon i hånden og brug kameraet til at fange detaljerne i naturen. (sæt den evt. på flytilstand så du ikke forstyrres)
Find en solrig plet og lad den være det sted, hvor du fordyber dig og oplever at rastløsheden erstattes af flow.

Har du et kamera, kan du jo også bruge det – men du behøver ikke andet end din telefon.

Ud over roen får du også en stak smukke naturbilleder som du kan lege lidt med. Fx i den gratis app “Snapseed” som fåes både til android telefoner og til iPhone.

Sidst jeg var ude i haven for at lave lidt mindfull fotografering kom der disse skønne billeder ud af det.

Rigtig god fornøjelse 🙂