blackandwhite

Gik ud og holdt afstand

Men det var nu ikke svært at holde afstand, for der var sådan set ikke ret mange mennesker på gaden.

Jeg ved ikke hvor mange gang jeg skal sige til mig selv  “det er godt nok en mærkelig tid denne”, før jeg helt forstår det?

Men det er sgu svært at forstå, og svært at forstå at verden nok ikke vender helt tilbage til “som den var engang” hvordan den så end var?

Vi kan nok sagtens finde en masse fine formuleringer frem om, at der i kriser også er gaver – og det er der nok, men vi kommer sikkert til at famle os frem for at finde dem.

I går besluttede jeg mig til at gå en tur ud i byen, for at opleve byen på en tirsdag eftermiddag kl ca. 13 i en coronatid. 

Det var både tomt, mærkeligt, halv og hel trist og normalt.

Tomheden

Det mærkelige

Det triste

Det normale

Mens jeg venter

Streets of Randers

Nu arbejder jeg i Randers, min arbejdsplads ligger lige inde midt i Randers, så det ligger jo lige til højrebenet at gå ud i byen og fotografere lidt.

Streetfotografering er en disciplin der tiltaler mig meget. Det er så sjovt at gå rundt og observere og indfange mennesker og situationer. Men det er faktisk også lidt grænseoverskridende.

Det bliver lidt nemmere hvis man fotograferer med sin telefon. Det er lidt nemmere at skjule at man fotografere og man kan få fat i nogle lidt sjovere situationer. Manden der samler sin hunds efterladenskaber op, kunne jeg jo ikke have fotograferet med mit store, og meget lidt diskrete, kamera, men det lykkedes med telefonen, fordi jeg bare kan blende ind og lade som om, jeg laver noget andet på telefonen.

Jeg ville gerne lave en fortælling med billederne, jeg ville gerne at du skulle med mig rundt i byen og opdage byen sammen med mig.

Følg med…