Gik ud og holdt afstand

Men det var nu ikke svært at holde afstand, for der var sådan set ikke ret mange mennesker på gaden.

Jeg ved ikke hvor mange gang jeg skal sige til mig selv  “det er godt nok en mærkelig tid denne”, før jeg helt forstår det?

Men det er sgu svært at forstå, og svært at forstå at verden nok ikke vender helt tilbage til “som den var engang” hvordan den så end var?

Vi kan nok sagtens finde en masse fine formuleringer frem om, at der i kriser også er gaver – og det er der nok, men vi kommer sikkert til at famle os frem for at finde dem.

I går besluttede jeg mig til at gå en tur ud i byen, for at opleve byen på en tirsdag eftermiddag kl ca. 13 i en coronatid. 

Det var både tomt, mærkeligt, halv og hel trist og normalt.

Tomheden

Det mærkelige

Det triste

Det normale