Adobe. Photoshop

Indien – poetisk og kaotisk

Indien er farverig, kaotisk, poetisk og fuldstændig fantastisk. Så anderledes fra alt jeg tidligere har oplevet. Jeg har simpelthen tabt mit hjerte til Indien og ved at jeg skal afsted igen.

I februar/marts var jeg på fotorejse til Indien. Det nordlige Indien. Vi besøgte, bjergbyen Darjeeling (vi kender den fra teen), hvorfra vi havde udsigt til Himalaya bjergene. Vi besøgte et lille buddhistisk område Pelling hvor vi så de smukkeste templer. Og så med tog til den helt vidunderlige millionby Kolkata.

Altså lige fra den poetiske ro (næsten) til storbyens kaos. men så enkelt er det bare ikke for kaos var der også i bjergene og poesien var i den travle millionby.

Jeg elskede det og jeg skal afsted igen.

At male med lys vol. 2

Det er bare sjovt… og “malerierne” er da en del bedre i dag end gårsdagens første hjemmeforsøg.
Idag havde jeg dækket ordentligt af for lyset og jeg havde anskaffet mig et par lommelygter – så jeg var klar.

MEN… jeg skal være ærlig og indrømme, at selvom billederne i dag blev lagt bedre end i går, så er de faktisk kun blevet interessante i kraft af et efterfølgende redigeringsarbejde i både Adobe Lightroom, Adobe Photoshop og et par gange genne diverse filtre i NIK Collection…

Jeg kan se på de uredigerede “malerier” at jeg har en udfordring med pladsen. Der er ikke meget rum til at bevæge sig rundt om objektet med lyset, og der er ikke rigtig mulighed for at få en ordentlig afstand til baggrunden. Jeg må lege og få det bedste ud af det…

Lige nu handler det vist også mest om at få greb om teknikken, og om at forstå mit kameras måde at arbejde på. Det er jo helt nyt for mig at koncentrerer mig om mit lille Olympus, jeg kender det faktisk ikke rigtigt – men det kommer jeg til.

Der hvor vi mødes

Rundt omkring i landet mødes vi.

Vi går på opdagelse, vi ser de samme ting men med forskellige øjne. Vi undres, vi forundres, vi glæder os og vi nyder. Lyset, livet, forskelligheden, bevægligheden, nysgerrigheden, ro, uendelighed og ensomhed.

Ud af skabertrang vokser drømmen, eller…?

DSC_4181-Edit_L

En dag faldt jeg over et vældigt smukt billede der havde en næsten gennemsigtig stoflighed over sig. Som om kunstneren bag (fotograf) havde en intention om, at fotografere noget der ikke rigtig eksisterede. Fint og smukt var det.

Ud af det fødes nysgerrigheden på, hvordan man i fotografisk henseende kan arbejde med begrebet drømme. Kan jeg gennem fotografiet undersøge drømmens væsen eller drømmens retning?

Egentlig var min tanke at holde fokus på min models hænder. På håndens bevægelse. Jeg kunne se bevægelserne for mig, se dem i de omgivelser der skulle danne ramme og jeg vidste også hvis hænder det var.
Mette har præcis den graciøsitet i sine bevægelser og i sit væsen som jeg søgte. Og heldigvis sagde hun ja.

I den kunstnerisk skabende proces, starter værket med ideen. Værket skabes og bygges op i tankerne. Modellen er en meget vigtig del af værket. Hun og opgave skal passe sammen.
Havde Mette sagt nej, havde jeg ikke kunnet skabe billederne.

Man skal være åben i processen…

Jeg ville noget, men kom faktisk hjem med noget andet. Fokus blev ikke hænderne fokus blev bevægelsen, det luftige, det smukke, det stof som drømme er skabt af. Havet, luften, lyset, og Mette blev bestemmende for retningen på billederne.

Selve fotoshootet tog ikke ret lang tid, det er så enkelt at arbejde med Mette. Hun falder ind, hun bevæger sig, hun er sig selv og tilstede. Måske det er hendes ro der gør at hun bare glider ind i den skabende proces.

DSC_4358-Edit_L

Da jeg kommer hjem og flytter billederne fra kamera til computer overvældes jeg af lykke og lethed over billederne. Billederne var så fine, sarte og fulde af både drømme, lethed og Mettes tilstedeværelse.

Jeg havde faktisk temmelig svært ved at begynde at redigerer i billederne, men vidste jo godt at halvdelen af historien skulle fortælles gennem redigeringen.
Jeg kunne ikke have lavet den redigering, jeg endte ud med, hvis ikke jeg havde haft billeder med hjem, der var næsten færdige.
Da jeg først kom i gang med at redigerer, kunne jeg slet ikke løsrive mig – det var som om, der for mig, skete en sammensmeltning af fotografiet og kunsten

dream_L1

Og så de praktiske detaljer…

Billederne er taget med mit 50 mm objektiv, og jeg har bevidst valgt en lille dybdeskarphed, f/2.0 og en hurtig lukketid 1/500 – 1/1000

Lyset var så fint, meget lys men uden direkte sol “åben skygge” og fine refleksioner fra vandet. Det er at foretrække at arbejde med det naturlige lys. Det naturlige lys er med til at underbygge det blide og sanselige.
Studielys, eller flash ville have givet meget hårde linjer. Havde det været nødvendigt med kunstigt lys, kunne jeg have brugt en reflector/diffuser  til at bløde lyset op. Men det ville have krævet en assistent.

Redigeringen er foregået i et samspil mellem adobe lightroom og adobe photoshop, i et ikke helt konsekvent workflow. Det skal jo passe til billederne.

Workflow så nogenlunde sådan her ud…

Grundredigering (lys, skarphed, kontrast, beskæring) i lightroom → eksport til Photoshop, hvor en del af billederne er blevet udvidet (der kommer en tutorial på det). I photoshop har jeg også arbejdet med justeringslag og blandingstilstande (blend modes). Jeg har lagt dis og den svage pink farve på i photoshop → eksport tilbage til lightroom, hvor de sidste fin justeringer laves.

Nogle billeder er så parvis, røget fra Lightroom til photoshop for at blive “smeltet” sammen.

Og til sidst er de sådan set klar til at forlade reden… Og lige netop den proces er altid fyldt med spænding, for hvordan tager verden imod dem…? og ikke mindst så betyder det rigtigt meget at modellen bliver glad for dem og kan se sig selv i dem. Og sådan var det vist denne gang.
Tak for dig gode Mette.

Prinsessefarven

Jeg gik engang til maling…
– der lærte jeg om noget der hed prinsessefarven…