Tag-arkiv: Adobe lightroom

At finde ind til sig selv

Eller at finde sit kunstneriske udtryk, altså det udtryk hvor man bliver genkendt “det er da vist Rikke der har lavet det der billede”.

Det slås jeg altså lidt med.

Som daglig bruger af både Facebook og Instagram og iøvrigt af diverse medier på nettet, så bombarderes man af billeder. Flotte motiver, spændende motiver, kreative motiver og teknisk perfekte motiver. Billeder med den helt rigtig skarphed, placeret på de helt rigtige steder. Og det er altså så nemt, at komme til at stræbe efter at kunne det samme som, at blive lige så dygtig som – ja i det hele taget sammenligne sig selv med… og tabe.

Og formentlig så taber man ikke bare kampen, man taber sig selv og man taber sit udtryk.

Alt det og meget andet snakkede jeg med Lisbeth om i dag. Berigende venskab, berigende snakke og berigende at fordybe sig i Lisbeths fantastiske have…

Her er lidt af Rikke

Sig det med billeder…

Jeg har opdaget Adobe Spark… Juhuuuu

Med en Adobe CC konto har man adgang til at lave rigtig fine fortællinger med sine billeder.
Ind i mellem giver det bare ikke mening at slå en hel masse billeder op på fx facebook, ind i mellem skal de bindes sammen til en fortælling og det kan man gøre med Adobe Spark.

Jeg tror nok at det er sådan at man med en gratis Adobe CC konto kan lave nogle stykker, mens man vist nok kan lave rigtig mange hvis man har købt en af deres pakkeløsninger. Og det har jeg. Så jeg laver bare løs. Foreløbig har jeg lavet 4 fortællinger

Se her 🙂

Forårsskoven

My Page

 

En dag på Grafisk værksted

En dag på Grafisk Værksted

 

Summertime

SUMMERTIME

 

Chasing Lunar Eclipse

Chasing Lunar Eclipse

Om at balancere

At male med lys vol. 2

Det er bare sjovt… og “malerierne” er da en del bedre i dag end gårsdagens første hjemmeforsøg.
Idag havde jeg dækket ordentligt af for lyset og jeg havde anskaffet mig et par lommelygter – så jeg var klar.

MEN… jeg skal være ærlig og indrømme, at selvom billederne i dag blev lagt bedre end i går, så er de faktisk kun blevet interessante i kraft af et efterfølgende redigeringsarbejde i både Adobe Lightroom, Adobe Photoshop og et par gange genne diverse filtre i NIK Collection…

Jeg kan se på de uredigerede “malerier” at jeg har en udfordring med pladsen. Der er ikke meget rum til at bevæge sig rundt om objektet med lyset, og der er ikke rigtig mulighed for at få en ordentlig afstand til baggrunden. Jeg må lege og få det bedste ud af det…

Lige nu handler det vist også mest om at få greb om teknikken, og om at forstå mit kameras måde at arbejde på. Det er jo helt nyt for mig at koncentrerer mig om mit lille Olympus, jeg kender det faktisk ikke rigtigt – men det kommer jeg til.