Man kan godt blive lidt rastløs, ikk?

Det bliver jeg i hvert fald. 
Og ind i mellem så synes jeg også at nyhedsstrømmen bliver overvældende. Jeg får behov for at trække mig væk fra den corona virkelighed vi står midt i.

Og selv om vi lige nu er blevet meget begrænset i vores udfoldelsesmuligheder, så er der stadig ting som vi kan og som måske kan afhjælpe rastløsheden lidt. 

Mindfull photowalk kan være et redskab. Vi kan godt gå en tur ud i naturen – eller bare ud i haven, eller måske helt nært, bare ud på altanen. Det behøver ikke at tage mere end 10 – 15 minutter. Så arbejder du hjemme kan du gøre det i en pause.

Mindfull photowalk handler om at skærpe dine sanser på det der er lige her og nu, lige foran dig.
At finde et blad eller en vissen blomst og undersøge alle detaljerne fra alle vinkler. Op i mod solen, i modlys, i skygge, i bevægelse, i sammenhæng med andre planter… Bare undersøg med dine øjne og dit kamera.

Tag din mobiltelefon i hånden og brug kameraet til at fange detaljerne i naturen. (sæt den evt. på flytilstand så du ikke forstyrres)
Find en solrig plet og lad den være det sted, hvor du fordyber dig og oplever at rastløsheden erstattes af flow.

Har du et kamera, kan du jo også bruge det – men du behøver ikke andet end din telefon.

Ud over roen får du også en stak smukke naturbilleder som du kan lege lidt med. Fx i den gratis app “Snapseed” som fåes både til android telefoner og til iPhone.

Sidst jeg var ude i haven for at lave lidt mindfull fotografering kom der disse skønne billeder ud af det.

Rigtig god fornøjelse 🙂

 

Sikken en mærkelig tid

Det hele er blevet vendt lidt på hovedet – verden ser slet ikke ud som den gjorde bare for et par uger siden. Det er trist og lidt skræmmende at være vidende til.

Vi er jo hver især, på hver vores måde, nødt til at få det bedste ud af den nye og meget anderledes hverdag. 

For mig betyder det en hel del tid til rådighed som jeg kan bruge ved min computer. Jeg kan dykke ned i grafiske programmer som jeg ikke helt har fået tag i tidligere – jeg kan få fat i gamle passioner og jeg kan genopdyrkes kreative sider og tiltag.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker Adobe´s produkter; Photoshop, InDesign, Illustrator og Lightroom. 

Men jeg har hængt lidt i bremsen hvad Illustrator angår. Men jeg tror faktisk at jeg er ved at have knækket koden så jeg kan arbejde mig ind i programmet.

Og det giver altså blod på tanden til at lege og udforske.

Hvordan kan jeg lave mine egne Akvarel teksture og pensler?

Og når jeg har fået dem lavet, hvad kan jeg så bruge dem til???

Jeg elsker det – og huset ligner et stort kreaværksted.

Her er et par af resultaterne

Se hvilken morgenstund…

“Se hvilken morgenstund…” Sådan indledes Benny Andersens “Svantes lykkelige dag”.

Hele stemningen i den vidunderlige sang indkapsler så smukt, min morgen ved en sø, ude i en skov.

Helt tidligt, lige før og mens solen står op over trætoppene. Et magisk eventyr, så smukt som det kan blive.

Disen der sammen med skøjteløberne danser hen over søen. Helt intimt smyger den sig om sivene og lader os åndeløse tilbage.

“Nina er gået i bad…” næææ men man kunne have ønsket sig en elverpige eller mand, rejse sig fra søen. Måske var de der, bag sivene ude i vandet?

Regnfuldt og roligt

Selv i regnvejr er Forstbotanisk have i Aarhus utrolig smuk og fuld af detaljer. Parken er ideel for ro og fordybelse.

“Fredfyldt Park” står der på skiltet over indgangen. På stenen i Parken tilføjes der “Stilhed er det virkeliges sprog”.

I går, i regnen i parken, afholdt jeg introkursus i Mindfull Fotowalk. Og det hele var helt som det skulle være. 

Tid til fordybelse, tid til bare at fokusere på detaljerne lige foran dig, tid til stilhed og tid til at snakke kameraindstillinger, kompositioner og lidt redigering.

Det var bare en god dag og jeg er dybt imponeret over deltagernes gå på mod – imponeret over hvordan de i bogstavelig forstand bare kastede sig ud i det. Og jeg er slet ikke i tvivl om at der skal laves endu et kursus.

Jeg har tidligere beskrevet metoden i det her blog indlæg 

 

De der tossede udtryk

Det der med at få nogle gode mennesker med på et fotoshoot, det er altså det bedste.

Jeg er vild med at arbejde med at finde gode, sigende, sjove, fine, rolige og nogle gange alvorlige udtryk… Altså i virkeligheden det der med at finde ind til og fange mennesket som jeg oplever det.

Faktisk så er der rigtig mange mennesker der har svært ved at slappe af foran et kamera – hvilket jeg godt kan forstå, for sådan har jeg det også.
Men når vi har været igang et stykke tid så sker der som regel noget… Så opstår magien – man slapper af, griner og nyder at være igang. Både model og fotograf.

Her er et par dejlige afslappende billeder fra de seneste fotoshoots.