En helt skøn side

Prøv at klikke ind på http://jacksonpollock.org/

I første omgang kommer du bare frem til en helt hvid side. Men prøv så at køre musen hen over skærmen og se hvad der sker… Prøv så at klikke på skærmen og se hvad der sker.

Pas på du risikerer at blive fanget på siden i flere timer, i din iver for at kontrollerer det kunstværk du får skabt. Sådan er det i hvert fald for mig.
Det er lykkedes mig – engang – at få lavet noget der kunne komme i nærheden af at være kontrolleret.

Dette er hvad jeg formåede her i aften

Det er søndag og solen skiner

Men på trods af det dejlige vejr har jeg alligevel besluttet mig til at sidde bag skærmen idag.

Jeg vil have styr på denne blog. Jeg vil have rettet de små detaljer på layoutet som jeg synes der mangler, jeg vil have lagt billeder ind og jeg vil have skrevet de sidste tekster på siderne.

Og så tror jeg at jeg vil bruge noget tid på at suse rundt på nettet, og finde andre interessante kunstblogs. Så måske vi ses derude.

God søndag til alle

Fotosafari der blev til kræmmermarked

Jeg fik ikke rigtigt lavet den reportage fra fotosafarien som jeg havde håbet på. Måske fordi fotosafarien endte med at være en tur på kræmmermarked. Astrid og jeg faldt i snak over frokosten og tiden gik, vi kom for sent af sted – change of plans.

Tanken var dog, at jeg formentlig også kunne finde gode motiver på et kræmmermarked. Men nej, der var altså for langt i mellem dem. Det blev til et par enkelte gode skud. Men så fandt jeg et par gamle eksemplarer af Familiejournalen – og sådan nogle er yderst brugbare i fremstilling af mine billeder.

 

På “fotosafari”

Det er lørdag, solen skinner og om nogle timer kommer Astrid.

Astrid er min gode veninde, hun er også min gode billedveninde. I virkeligheden var det måske hende der satte mig igang med at lave billeder på computeren.

Vi har planer om en “fotosafari” i Aarhus.

Det er jo sådan at jeg aldrig går nogle steder uden at have et kamera med mig. Jeg kunne jo risikerer at falde over en eller anden sjov lille detalje som kan bruges i et af mine billeder.

Som fx dette billede af en væg. Fotograferet et sted i Aarhus.

Jeg skal forsøge om jeg via min iphone kan lave en lille reportage fra vores “fotosafari”

Det med at tage billeder af alt fra sjove tyggegummeiklatter til fede grafittitags er en af de indledende øvelser til mine photoshop kurser “Photoshop på den fede måde”.  Kurserne kan du læse mere om her