I går – en rigtig afbudsdag

Som startede med at jeg måtte melde afbud til mit arbejde, hvor jeg ellers skulle have arbejdet sammen med et team om noget spændende IT-udvikling – Øv øv øv

Men ind i mellem må man erkende at der er kræfter der er stærkere end ens vilje, overgive sig og blive i sengen. Men det gør det ikke mindre øv.

Afbuddene måtte fortsætte. Jeg havde en aftale med en veninde om at gå i biografen – Øst for Paradis og se filmen “Exit through the giftshop” en film om StreetArt kunstneren Banksy.

Vi skulle også have været på café. Café TANK, som er en ny café i Aarhus, der sælger kunst til priser hvor studerende kan være med.

Café og biograf må blive i næste uge, for filmen vil jeg se og caféen vil jeg besøge.