Og julen varer lige til påske

Og starter nu i november…

Og for mit vedkommende betyder det, at jeg har lavet julekort. Det er så mega hyggeligt og sjovt, at sidde og designe skønne smukke julekort. Og med eget design kan man udfordre det traditionelle julekort og tilfører det et moderne tvist. 

Det har jeg gjort i denne serie på 5 julekort. Og det kommer jeg til at gøre i den næste serie jeg laver.

Jeg sælger kortene samlet 5 stk. for 50 kr. (+ 29 kr i porto) – men så er du også blandt de 25 personer der får glæde af årets serie – for der laves ikke mere end 25 stk af hver.

Hvert sæt nummereres og signeres, på indpakningen så de ikke ødelægger de smukke kort.

Vil du købe et sæt så skriv en kommentar så kontakter jeg dig..

 

Efterår

Findes der noget der er skønnere end efterårets farver? 

Men de er faktisk snart ved at være væk. Derfor er det så fedt at kunne gemme dem, fx som smukke billeder.

Jeg har samlet blade og fotograferet dem. Og sat mig for at jeg ville bruge dem til at lære at lave mønstre, der kan gentages i det uendelige. 

Photoshop is my friend…

Det er blevet ret nemt at fritlægge objekter i photoshop. jeg har lavet en lille film om det som du kan se her.

Og sådan fritlagde jeg 6 smukke efterårsblade og brugte dem til at lave et mønster.  Altså en pre-defineret mønster som kan lægges på et photoshop lag og gentages i det uendelige. Uden irriterende skærekanter

Anvendt  ser mønstret således ud og kan bruges til fx at lave stof eller tapet baner eller bare til et smukt billede….

Om at få fyldt penalhuset

Noget af det bedste, dengang jeg var barn, var når vi henimod slutningen af sommerferien skulle på indkøb for at fylde penalhuset. Jeg elskede, som i virkelig elskede forretninger med alle mulige slags papir og blyanter, farver viskelædere, linealer, blyantspidsere, hæfter i alle størrelser og farver. Mærkater og bogpapir… et rent slaraffenland…

Som voksen har jeg bevaret denne kærlighed for lækre papirvare, farver, blyanter, tuscher, notesbøger o.l (lidt sjovt for jeg elsker faktisk det digitale rum lige så højt)

En tur til London (før corona) må nødvendigvis rumme besøg i de lækreste papirforretninger fx Paperchase, der ligger i Covent Garden.

Min kærlighed fik nyt liv da jeg for ikke så længe siden (her under corona) var på et kursus i grafisk facilitering… hos Frank Høedt og Jimi Holstebro (Høedt & Holstebro)

Efterfølgende købte jeg papir og tuscher, blyanter, lækker papirkalender til den store guldmedalje… Og har leget og arbejdet

Det kan bruges, pædagogisk som underviser og privat som grafiker og “kunstner” og jeg kan kombinere analogt og digitale – jeg kan arbejde på papir og integrerer det med at arbejde på min iPad/comp… Whats not to like…

Og nu har jeg så gjort det igen… altså shoppet lidt mere… Jeg shopper lige nu enten på Future Factor eller på Neuland.

Faktisk er det Jimi Holstebro der her designet den lækre BulletJournal (notesbogen) og jeg er vild med den.

(mere…)