Nature Abstract

Man kan fotografere noget der gengiver det man ser, og man kan forsøge at fotografere en stemning.

Begge dele kan være udfordrende, især hvis man gerne vil formidle det man ser eller det man føler, videre til andre.

Kender du ikke det med, at du står ude i den mest vidunderlige natur, alla den her ved Ulbjerg Klint og bare har lyst til at gemme det du ser, vise det til andre eller kunne vende tilbage til det ved hjælp af billedet?

Jeg kender det – men jeg kender også til skuffelsen når jeg så kommer hjem og får billedet over på computeren og slet ikke synes det yder naturen retfærdighed. Der er nogen der mestre at skildre naturen i al den storhed og pragt. Jeg gør ikke.

Jeg synes derimod at jeg er langt bedre til at indfange en stemning i det jeg står midt i.

Begrebet Nature Abstract dækker over en type billeder, hvor jeg fanger et lille udsnit af helheden. Nogle blade i bevægelse, hvor solen lige rammer på den rigtige måde, eller nogle af naturens kontrastfarver der mødes, eller måske et spindelvæv i modlys. 

Jeg synes at de små udsnit fuldt ud leverer stemningen og fornemmelsen af den storslåede natur. Prøv lige at klikke på et af de små billeder og se dem i en ordentlig størrelse – Er naturen ikke bare helt vidunderlig stor og smuk?

Vind et af mine billeder

Skriv i kommentarfeltet, hvilken et af Nature Abstract billederne herunder du ønsker at vinde.
Billedet der måler 20 x 30 cm bliver sendt direkte hjem til vinderen så husk når du kommenterer at opgive din mailadresse (vises ikke) så jeg kan kontakte dig hvis du vinder.

Du kan se billedernes numre når du klikker ind på det enkelte billede.

Vinderen trækkes søndag d. 31 maj