Grafisk kunst

Kreativitet og afsavn

For mig er kreativitet en social proces, så på en eller anden måde så lider jeg faktisk lidt under den her lockdown periode hvor jeg mangler de sociale fællesskaber. Lider lyder så voldsomt, og det er nok heller ikke det rigtige ord.

Men min kreativitet har trange kår og den mangler modspil, medspil og sammenspil. Det er jo sådan den bliver fodret og udvikler sig.

Så “skøjter” jeg lidt rundt på nettet og kigger på både flotte kunstplakater, fantastiske fotografers fantastiske bedrifter og ender med at slå mig selv i hovedet og tænke at de allesammen er meget bedre end mig. Og så bliver jeg bare moody agtig…

Heldigvis så er sådan en tilstand bare forbigående og står måske kun på i et par timer. Og heldigvis er jeg i stand til at træffe en beslutning om at lave kreative aktiviteter. Også selv om jeg ikke kan lave dem sammen med andre.

Og faktisk så opstår der trods alt stadig momenter af flow hvor jeg får lavet nogle grafiske billeder eller får redigeret nogle billeder. Og så skal jeg huske på at det at lære at bage surdejsbrød også er kreativt.

Her er to nye billeder… Kan du lide dem?

Man kan meget med en streg

Det er ret interessant hvor meget man kan med helt få streger/figurer. Jeg har lavet de her helt enkle værker, blot med en streg, en form og to farver.

Vil du vinde et af de to værker, skal du gøre to ting:

  1. skrive i kommentarfeltet om du vil vinde det blå eller det pink billede (du kommer til kommentarfeltet via det grå felt ovenfor)
  2. tilmelde dig mit nyhedsbrev

Du tilmelder dig nyhedsbrevet her: Tilmeld mig nyhedsbrevet

Jeg trækker en vinder fredag d. 10 april kl 20. 

Blomstertid

Foråret kommer – corona eller ej – og vi skal nyde det for foråret giver os kræfter og energi. Foråret minder os om at alt vokser igen, efter at det har været sat i stå af vinteren. Foråret kommer med håb og muligheder.

Og vi kan sagtens komme ud i foråret, vi kan sagtens gå en tur i skoven, gå ud i haven, gå en tur langs stranden eller hvor vi ellers synes at foråret skal opleves. Bare vi overholder retningslinjerne.

Her er et par buketter blomster. De dufter ikke så godt som de rigtig blomster, men smukke er de og så er de langtidsholdbare.

Billederne måler 30 x 40 cm og kan købes for 299 kr. pr stk. ved køb af flere billeder ydes en rabat på 25 kr. pr. billede

Billederne egner sig så fint til at indgå som elementer i en billedvæv, sammen med både fotografier og andet grafisk kunst.

Sikken en mærkelig tid

Det hele er blevet vendt lidt på hovedet – verden ser slet ikke ud som den gjorde bare for et par uger siden. Det er trist og lidt skræmmende at være vidende til.

Vi er jo hver især, på hver vores måde, nødt til at få det bedste ud af den nye og meget anderledes hverdag. 

For mig betyder det en hel del tid til rådighed som jeg kan bruge ved min computer. Jeg kan dykke ned i grafiske programmer som jeg ikke helt har fået tag i tidligere – jeg kan få fat i gamle passioner og jeg kan genopdyrkes kreative sider og tiltag.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker Adobe´s produkter; Photoshop, InDesign, Illustrator og Lightroom. 

Men jeg har hængt lidt i bremsen hvad Illustrator angår. Men jeg tror faktisk at jeg er ved at have knækket koden så jeg kan arbejde mig ind i programmet.

Og det giver altså blod på tanden til at lege og udforske.

Hvordan kan jeg lave mine egne Akvarel teksture og pensler?

Og når jeg har fået dem lavet, hvad kan jeg så bruge dem til???

Jeg elsker det – og huset ligner et stort kreaværksted.

Her er et par af resultaterne

At danne ramme

En ramme på et billede fuldender på en eller anden måde billedet. Det er som om det holder sammen på billedet, som om det sætte fokus.

Men det kan altså også gøre det modsatte. Jeg synes at det er en ret fin balance, når man indrammer sine billeder. Hvad er det der understøtter motivet og skærmer oplevelsen af billedet?
Og hvad er det for en ramme der kan drage så meget opmærksomhed på sig selv, at billedet drukner i rammen.

Jeg synes at jeg at billederne her får liv af deresramme… Hvad synes du?

Medramme_DSC_7504 Medramme_DSC_7641 medramme2