Lidt af hvert

Man kan godt blive lidt rastløs, ikk?

Det bliver jeg i hvert fald. 
Og ind i mellem så synes jeg også at nyhedsstrømmen bliver overvældende. Jeg får behov for at trække mig væk fra den corona virkelighed vi står midt i.

Og selv om vi lige nu er blevet meget begrænset i vores udfoldelsesmuligheder, så er der stadig ting som vi kan og som måske kan afhjælpe rastløsheden lidt. 

Mindfull photowalk kan være et redskab. Vi kan godt gå en tur ud i naturen – eller bare ud i haven, eller måske helt nært, bare ud på altanen. Det behøver ikke at tage mere end 10 – 15 minutter. Så arbejder du hjemme kan du gøre det i en pause.

Mindfull photowalk handler om at skærpe dine sanser på det der er lige her og nu, lige foran dig.
At finde et blad eller en vissen blomst og undersøge alle detaljerne fra alle vinkler. Op i mod solen, i modlys, i skygge, i bevægelse, i sammenhæng med andre planter… Bare undersøg med dine øjne og dit kamera.

Tag din mobiltelefon i hånden og brug kameraet til at fange detaljerne i naturen. (sæt den evt. på flytilstand så du ikke forstyrres)
Find en solrig plet og lad den være det sted, hvor du fordyber dig og oplever at rastløsheden erstattes af flow.

Har du et kamera, kan du jo også bruge det – men du behøver ikke andet end din telefon.

Ud over roen får du også en stak smukke naturbilleder som du kan lege lidt med. Fx i den gratis app “Snapseed” som fåes både til android telefoner og til iPhone.

Sidst jeg var ude i haven for at lave lidt mindfull fotografering kom der disse skønne billeder ud af det.

Rigtig god fornøjelse 🙂

 

UdkantsIndblik

Udkantsindblik er et nyt projekt som jeg sætter i søen i dag.
– Og jeg glæder mig sådan til at komme i gang

Udkantsindblik 11

Det er et fotoprojekt der skal portrætterer livet, udviklingen og menneskene i de småbyer der i folkemunde betragtes som “udkantsdanmark”, “uddøende”, “sovebyer”, “guldbryllupsbyer”, eller hvilke titler der nu bliver sat på dem.

Bor du i en af de småbyer der i folkemunde betragtes som “udkantsdanmark”, “uddøende”, “sovebyer”, “guldbryllupsbyer”.
Byer der har en lang hovedgade, hvor der ikke er mange forretninger. Måske et enkelt pizzaria og en genbrugsforretning, eller noget lignende.
En af de byer hvor huspriserne er billige, hvor der måske er et par huse der har stået ubrugt hen i årevis og hvor der måske er huse der trænger til en grundig renovering.

En af de byer der lidt er blevet glemt eller klemt mellem de større byer.

Min påstand er at der gemmer sig “guld” i disse byer, smukt forfald, spændende huse, hjørner og kroge, og små interessante veje der aldrig ses fra den landevej man kører på når man kører igennem.
At der bor mennesker der alle har en spændende historie at fortælle.
Min mission er at portrætterer alt dette.

Portrættet/portrætterne vil bestå både af skriftlige fortællinger og fotos. Fotos af byens gader, huse, hjørner, og kroge. Men også fotos af dig der bor i byen, har boet i byen eller dem du har præsenteret mig for.
I forbindelse med portrætterne af mennesker bliver der oprettet en skriftlig aftale om hvordan disse kan bruges.

Jeg vil rigtig gerne i kontakt med dig, der kan være lokal guide.
Det kan være du er én af dem der bor i en af disse byer, det kan være du er flyttet ud af sådan en by, men gerne vil vise rundt, eller det kan være at du kender nogen, du vil præsenterer mig for, der bor i en af disse byer.

Skriv til mig, på adressen: fotoprojekt(snabela)reif.dk

Jeg lægger selv ud, med et indblik i min udkantshistorie. Læs den her

Udkantsindblik 12

Udkantsindblik 13

Et par udsigter

Udsigt til jul
Imorgen
og derefter
Udsigt til et nyt år

I går morges var dette min udsigt fra stuen – mærkelige skyer der nærmest lå som en varm dyne  hen over landskabet.

Farverne på denne, årets korteste dag, er ikke for fine.  dagen gør sig bedst i sort/hvid.

RRR_DEC2014 -1--2

RRR_DEC2014 -1-

Ude på landet tog dagens ig også bedst ud i sort/hvid

RRR_DEC2014 -1--3

Hav en dejlig 23. december og gå ud i naturen, trods gråvejr er den smuk.

Det er jo faktisk snart…

At det er jul…
Egentlig er jeg ikke rigtig juletosset. Jeg ejer så meget julepynt at det kan være i en halv affaldspose – hvilket jo ikke er meget. Men der er et par søde nisser i posen, der troligt kommer frem hvert år.

I år er det bare lidt anderledes – min voksne hjemmeboende datter har lavet julekalender til mig. Og hun har allerede hængt den op. Det er jo næsten tortur.
Det sødseste  julebånd med 24 sedler på – Det er en rigtig god ide, og jeg glæde mig så meget til jeg skal igang med at åbne dem.

Kommer til at tænke på den juletradition der har fulgt os, gennem hele Maj´s barndom. Vi læste “Julemysteriet” af Jostein Gaarder. En fantastisk rejse gennem tid og rum.

Nå men Julepynt der er lidt anderledes faldt jeg over i kunst shoppen på Aros.
Det er sgu da sjovt, er det ikke?