Kunstfoto

Regnfuldt og roligt

Selv i regnvejr er Forstbotanisk have i Aarhus utrolig smuk og fuld af detaljer. Parken er ideel for ro og fordybelse.

“Fredfyldt Park” står der på skiltet over indgangen. På stenen i Parken tilføjes der “Stilhed er det virkeliges sprog”.

I går, i regnen i parken, afholdt jeg introkursus i Mindfull Fotowalk. Og det hele var helt som det skulle være. 

Tid til fordybelse, tid til bare at fokusere på detaljerne lige foran dig, tid til stilhed og tid til at snakke kameraindstillinger, kompositioner og lidt redigering.

Det var bare en god dag og jeg er dybt imponeret over deltagernes gå på mod – imponeret over hvordan de i bogstavelig forstand bare kastede sig ud i det. Og jeg er slet ikke i tvivl om at der skal laves endu et kursus.

Jeg har tidligere beskrevet metoden i det her blog indlæg 

 

Når man genkender inspirationen

Jeg er ret begejstret for den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson. Hvis du ikke lige ved hvem han er så er det ham der har lavet den smukke “Your Rainbow panorama” på toppen af Aros, kunstmuseet i Aarhus.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med et af hans værker var i 2010 da hans værk “din blinde passager” var udstillet på Arken. En 90 m lang tunnel fyldt med tåge og henholdsvis koldt og varmt lys.

Jeg blev så begejstret og jeg kan huske jeg tænkte at den tur inde i tunnlen, især i det varme lys, gav en følelse af total lykke og frihed.

En tilsvarende installation, “Your atmospheric colour atlas” bare med flere farver, dukkede op på Aros i 2012 i forbindelse med Indvielsen af “Your Rainbow Panorama”. Det samme gjorde værket “Beauty” . begge helt vidunderlige installationer.

Og hvorfor bringer jeg så det op nu… Jamen fordi jeg lige har været på Island. Og undervejs opdager Olafur Elliason på en helt anden måde. 

Der midt på landevejen, mens jeg kører gennem en tæt tåge. Så tæt at jeg først kan se den modkørende bil når den er 1-2 meter fra mig. Der tænker jeg at jeg pludselig forstår Olafur Eliassons værker. At jeg måske har  set/følt/fornemmet hvor han har sin inspiration fra.

Men det var ikke kun værker jeg havde set som jeg genopdagede gennem den Islandske natur. I Reykjavik så jeg Koncerthuset Harpa. Eliasson har tegnet facaden, der består af geometriske former udført i glas og stål. 

For mig var der ingen tvivl om, hvor inspirationen kom fra, – de store geometriske lavablokke der er at finde mange steder på Island

Ikke kun får på vejen…

Jeg tænkte et par gange, mens jeg var på Island, “hvorfor er jeg ikke sådan en der fotografere dyr, sådan en som har udstyret til det og sådan en der sætter sig ned i timevis og venter på det rigtige skud”

Det ved jeg ikke hvorfor jeg ikke er, men det er jeg ikke. Men derfor kan man jo godt fotograferer et dyr når det alligevel lægger vejen forbi. 

Og der er andre dyr på Island end fårene på vejen… Og hvilken fryd at møde dem.

Når tiden er en anden

Det er som om tiden på Island ikke rigtigt følger med tiden i Google Map.
Som om man er nødt til at lægge tid til, når man vil fra A til B og Google Map fortæller dig at det tager 45 minutter.
Ofte tager de 45 minutter mindst 70 minutter. 

Måske er det fordi Google Map ikke ved, at der ind i mellem går får på vejen, og man derfor ikke kan holde farten?

Måske er det fordi Google map ikke ved at tågen ind i mellem er så tæt at det vil være ret tosset at holde farten?

Eller måske er det fordi Google Map ikke tager hensyn til at Island er så smuk og særlig at man konstant er nødt til at stoppe og nyde udsigten. Nyde det storslåede, nyde naturens kræfter eller bare nyde stilheden og tilstedeværelsen.

I hvert fald så skal man give sig selv lov til ikke at overholde tidsangivelsen.

Men godt at Google Map findes og gjorde det muligt at navigere sikkert fra A til B

 

Når naturen danser

“Jeg kommer til at tænke på en balletdanser” blev der sagt da jeg viste et af disse billeder frem…

Og ja, det gør jeg også – Nogle af de billeder jeg forleden, havde med hjem fra grøftekanten, minder mig om smuk og poetisk dans.

Hvad tænker du?