Kategoriarkiv: Kunstfoto

En helt stille lørdag

Med kameraet i hånden.  I naturen. Med fokus på det der nu er. 

En meditativ fotowalk skal gåes ind i sindet og kroppen. Jeg skal i hvert fald lige akklimatisere mig i forhold til det sted jeg nu er. Fornemme lyde, vænne mig til børnene der leger og nyder det fantastiske efterårsvejr, orientere mig i landskabet og mennesker og hunde omkring mig. Trække vejret og mærke fodfæstet.

Ligeså langsomt begynder jeg at afsøge detaljer og klikke på udløseren på kameraet.

Og så er jeg her bare og helt fri…

I skovens dybe stille ro

Derinde i skoven, hvor edderkopper laver de smukkeste spind, hvor solens stråler sniger sig ned mellem træerne og lyser de dråbefyldte spind op. Hvor lyset og farverne brydes, der er der bare rart at være.

At have en “have”

Havemenneske er jeg ikke… Men bag mit hus befinder der sig en lille indhegnet ukrudsamling. Og ind i mellem ukrudtet er der noget der vist nok er rigtige planter, som nogen engang har plantet – nogen som måske var havemennesker?

Til næste år “taber” jeg en pose med valmuefrø som jeg har fået af min gode fotoveninde og jeg køber et kilo grøftekantsblomsterfrø hos DLG, og så kommer “haven” til at ligne noget jeg elsker… Den vilde natur.

Men selvom det lige nu ser sådan her ud…


Så skal man bare lige have kameraet i hånden og ned på knæ for at opdage de smukkeste detaljer.

At finde ind til sig selv

Eller at finde sit kunstneriske udtryk, altså det udtryk hvor man bliver genkendt “det er da vist Rikke der har lavet det der billede”.

Det slås jeg altså lidt med.

Som daglig bruger af både Facebook og Instagram og iøvrigt af diverse medier på nettet, så bombarderes man af billeder. Flotte motiver, spændende motiver, kreative motiver og teknisk perfekte motiver. Billeder med den helt rigtig skarphed, placeret på de helt rigtige steder. Og det er altså så nemt, at komme til at stræbe efter at kunne det samme som, at blive lige så dygtig som – ja i det hele taget sammenligne sig selv med… og tabe.

Og formentlig så taber man ikke bare kampen, man taber sig selv og man taber sit udtryk.

Alt det og meget andet snakkede jeg med Lisbeth om i dag. Berigende venskab, berigende snakke og berigende at fordybe sig i Lisbeths fantastiske have…

Her er lidt af Rikke

Sommer sommer sommer

Sikken en sommer vi har. Det meste tager sig så smukt ud i solen, grøftekanter og haver. Må dog lige understrege at jeg ikke har fotograferet i min egen have. Den ligner noget der er løgn. Jeg er altså bedst til at se på og fotografere. De grønne fingre fik jeg ikke med ved fødslen.