Billeder

Man kan godt blive lidt rastløs, ikk?

Det bliver jeg i hvert fald. 
Og ind i mellem så synes jeg også at nyhedsstrømmen bliver overvældende. Jeg får behov for at trække mig væk fra den corona virkelighed vi står midt i.

Og selv om vi lige nu er blevet meget begrænset i vores udfoldelsesmuligheder, så er der stadig ting som vi kan og som måske kan afhjælpe rastløsheden lidt. 

Mindfull photowalk kan være et redskab. Vi kan godt gå en tur ud i naturen – eller bare ud i haven, eller måske helt nært, bare ud på altanen. Det behøver ikke at tage mere end 10 – 15 minutter. Så arbejder du hjemme kan du gøre det i en pause.

Mindfull photowalk handler om at skærpe dine sanser på det der er lige her og nu, lige foran dig.
At finde et blad eller en vissen blomst og undersøge alle detaljerne fra alle vinkler. Op i mod solen, i modlys, i skygge, i bevægelse, i sammenhæng med andre planter… Bare undersøg med dine øjne og dit kamera.

Tag din mobiltelefon i hånden og brug kameraet til at fange detaljerne i naturen. (sæt den evt. på flytilstand så du ikke forstyrres)
Find en solrig plet og lad den være det sted, hvor du fordyber dig og oplever at rastløsheden erstattes af flow.

Har du et kamera, kan du jo også bruge det – men du behøver ikke andet end din telefon.

Ud over roen får du også en stak smukke naturbilleder som du kan lege lidt med. Fx i den gratis app “Snapseed” som fåes både til android telefoner og til iPhone.

Sidst jeg var ude i haven for at lave lidt mindfull fotografering kom der disse skønne billeder ud af det.

Rigtig god fornøjelse 🙂

 

Indien – poetisk og kaotisk

Indien er farverig, kaotisk, poetisk og fuldstændig fantastisk. Så anderledes fra alt jeg tidligere har oplevet. Jeg har simpelthen tabt mit hjerte til Indien og ved at jeg skal afsted igen.

I februar/marts var jeg på fotorejse til Indien. Det nordlige Indien. Vi besøgte, bjergbyen Darjeeling (vi kender den fra teen), hvorfra vi havde udsigt til Himalaya bjergene. Vi besøgte et lille buddhistisk område Pelling hvor vi så de smukkeste templer. Og så med tog til den helt vidunderlige millionby Kolkata.

Altså lige fra den poetiske ro (næsten) til storbyens kaos. men så enkelt er det bare ikke for kaos var der også i bjergene og poesien var i den travle millionby.

Jeg elskede det og jeg skal afsted igen.

I skovens dybe stille ro

Derinde i skoven, hvor edderkopper laver de smukkeste spind, hvor solens stråler sniger sig ned mellem træerne og lyser de dråbefyldte spind op. Hvor lyset og farverne brydes, der er der bare rart at være.

At have en “have”

Havemenneske er jeg ikke… Men bag mit hus befinder der sig en lille indhegnet ukrudsamling. Og ind i mellem ukrudtet er der noget der vist nok er rigtige planter, som nogen engang har plantet – nogen som måske var havemennesker?

Til næste år “taber” jeg en pose med valmuefrø som jeg har fået af min gode fotoveninde og jeg køber et kilo grøftekantsblomsterfrø hos DLG, og så kommer “haven” til at ligne noget jeg elsker… Den vilde natur.

Men selvom det lige nu ser sådan her ud…


Så skal man bare lige have kameraet i hånden og ned på knæ for at opdage de smukkeste detaljer.

At finde ind til sig selv

Eller at finde sit kunstneriske udtryk, altså det udtryk hvor man bliver genkendt “det er da vist Rikke der har lavet det der billede”.

Det slås jeg altså lidt med.

Som daglig bruger af både Facebook og Instagram og iøvrigt af diverse medier på nettet, så bombarderes man af billeder. Flotte motiver, spændende motiver, kreative motiver og teknisk perfekte motiver. Billeder med den helt rigtig skarphed, placeret på de helt rigtige steder. Og det er altså så nemt, at komme til at stræbe efter at kunne det samme som, at blive lige så dygtig som – ja i det hele taget sammenligne sig selv med… og tabe.

Og formentlig så taber man ikke bare kampen, man taber sig selv og man taber sit udtryk.

Alt det og meget andet snakkede jeg med Lisbeth om i dag. Berigende venskab, berigende snakke og berigende at fordybe sig i Lisbeths fantastiske have…

Her er lidt af Rikke