Derinde i skoven, hvor edderkopper laver de smukkeste spind, hvor solens stråler sniger sig ned mellem træerne og lyser de dråbefyldte spind op. Hvor lyset og farverne brydes, der er der bare rart at være.
Havemenneske er jeg ikke… Men bag mit hus befinder der sig en lille indhegnet ukrudsamling. Og ind i mellem ukrudtet er der noget der vist nok er rigtige planter, som nogen engang har plantet – nogen som måske var havemennesker?
Til næste år “taber” jeg en pose med valmuefrø som jeg har fået af min gode fotoveninde og jeg køber et kilo grøftekantsblomsterfrø hos DLG, og så kommer “haven” til at ligne noget jeg elsker… Den vilde natur.
Men selvom det lige nu ser sådan her ud…
Så skal man bare lige have kameraet i hånden og ned på knæ for at opdage de smukkeste detaljer.
Eller at finde sit kunstneriske udtryk, altså det udtryk hvor man bliver genkendt “det er da vist Rikke der har lavet det der billede”.
Det slås jeg altså lidt med.
Som daglig bruger af både Facebook og Instagram og iøvrigt af diverse medier på nettet, så bombarderes man af billeder. Flotte motiver, spændende motiver, kreative motiver og teknisk perfekte motiver. Billeder med den helt rigtig skarphed, placeret på de helt rigtige steder. Og det er altså så nemt, at komme til at stræbe efter at kunne det samme som, at blive lige så dygtig som – ja i det hele taget sammenligne sig selv med… og tabe.
Og formentlig så taber man ikke bare kampen, man taber sig selv og man taber sit udtryk.
Alt det og meget andet snakkede jeg med Lisbeth om i dag. Berigende venskab, berigende snakke og berigende at fordybe sig i Lisbeths fantastiske have…
Her er lidt af Rikke
Fascinerende er det – men råt…
Jeg har fået lov til at låne nogle billeder af min gode (foto)veninde Lisbeth Barfod. Hun er en eminent dygtig fotograf, der tager de vildeste billeder. Ude i naturen, og nogle gange bare lige uden for hoveddøren, i den skønne have der omkranser hendes hus.
Det er ret vildt hvad der gemmer sig i en helt almindelig have, livsudfoldelse, drama, liv og død, krig og kærlighed… en mikro gengivelse af den store verden. Lisbeth fanger det hele med sit kamera. Hun laver de mest fantastiske macrobilleder.
Her er vi dog ikke i macroverdenen, men i den lidt mindre verden end menneskeverdenen. Stadig rå og ubarmhjertig. Katten Carlos i kamp for føde (eller er det bare leg?)
Jeg imponeres over Carlos´udtryk og jeg imponeres over Lisbeths billeder 🙂
Copyright på alle billeder i dette opslag: Lisbeth Barfod
Til foråret kan skal jeg udstille i Helligåndshuset i Randers sammen med Mette som laver de skønneste delikate blomster. Det bliver en smuk og poetisk udstilling med stor samklang mellem Mettes blomster og mine fotografier.
Min genre bliver “Nature Poetic”
Der er mange skønne morgner at ta af når der skal tages billeder. En morgen med rimfrost, lav sol og efterårets farver der endnu hænger ved. Så bliver det næsten ikke smukkere.
Naturen har helt sikkert budskaber om fred, samklang og kærlighed
