Kategoriarkiv: Mine billeder

At finde ind til sig selv

Eller at finde sit kunstneriske udtryk, altså det udtryk hvor man bliver genkendt “det er da vist Rikke der har lavet det der billede”.

Det slås jeg altså lidt med.

Som daglig bruger af både Facebook og Instagram og iøvrigt af diverse medier på nettet, så bombarderes man af billeder. Flotte motiver, spændende motiver, kreative motiver og teknisk perfekte motiver. Billeder med den helt rigtig skarphed, placeret på de helt rigtige steder. Og det er altså så nemt, at komme til at stræbe efter at kunne det samme som, at blive lige så dygtig som – ja i det hele taget sammenligne sig selv med… og tabe.

Og formentlig så taber man ikke bare kampen, man taber sig selv og man taber sit udtryk.

Alt det og meget andet snakkede jeg med Lisbeth om i dag. Berigende venskab, berigende snakke og berigende at fordybe sig i Lisbeths fantastiske have…

Her er lidt af Rikke

Sig det med billeder…

Jeg har opdaget Adobe Spark… Juhuuuu

Med en Adobe CC konto har man adgang til at lave rigtig fine fortællinger med sine billeder.
Ind i mellem giver det bare ikke mening at slå en hel masse billeder op på fx facebook, ind i mellem skal de bindes sammen til en fortælling og det kan man gøre med Adobe Spark.

Jeg tror nok at det er sådan at man med en gratis Adobe CC konto kan lave nogle stykker, mens man vist nok kan lave rigtig mange hvis man har købt en af deres pakkeløsninger. Og det har jeg. Så jeg laver bare løs. Foreløbig har jeg lavet 4 fortællinger

Se her 🙂

Forårsskoven

My Page

 

En dag på Grafisk værksted

En dag på Grafisk Værksted

 

Summertime

SUMMERTIME

 

Chasing Lunar Eclipse

Chasing Lunar Eclipse

Tag madpakken under armen

Det behøver ikke kræve de store forberedelser at få store oplevelser. Madpakken i tasken og varmt tøj, på eller med.
Når de basale behov er dækket kan du skærpe dine sanser og gå på opdagelse i naturen eller bare lade den flyde ind og varme dit sind og dit hjerte.
Nyd roen og naturens egne lyde, betragt dine omgivelser, detaljerne og de bredde vidder.

De magiske aftenstunder er fantastiske scener når du skal skærpe dit fokus, det er honning for sjælen. Brug dem.

Vi pakkede madpakken i går og tog til Fjellerup Strand.

Fjellerup strand

Fjellerup strand

Fjellerup Strand

Fjellerup Strand

Når inspirationen kommer snigende

I går aftes satte jeg mig til at kigge billeder fra turen til New York i december 2013 – Åhhh hvilke minder. det var en fantastisk tur, selvom min søde datter faktisk slæbte rundt på resterne af en lungebetændelse.

Billedegennemgangen var rigtig inspirerende, blandt andet fordi jeg har rigtig mange billeder fra vores besøg på MoMA, et fantastisk museum. Og alle de billeder gav stof både til kreativiteten og til indholdet af et billede.

Det er længe siden at jeg har lavet billeder – værker – jeg har jo i den grad kastet mig over fotograferingen. Men jeg har da vist savnet lidt, at arbejde med mine billeder på en anden måde end den rent fotografiske bearbejdning. Jeg har savnet den kreative leg med elementerne. Så det var en rigtig fed oplevelse at falde i ét med processen ( i flow hedder det vist) og få lavet dette værk.

Totalt MoMA inspireret

How to

Good Morning – Sunday

Solen skinner og det er en absolut herlig dag. Har taget fat på oprydningen i mit “værksted”, som i en lang periode bare har tjent som opbevaringsplads. Det skal der laves om på. Tænk nu hvis jeg lige pludselig fik lyst til at lave noget derned.

Men jeg er også godt igang med forberedelserne til udstillingen “Gods i Kunsten 3”. Der skal jo lidt nyt med, omend jeg ikke har fået lavet ret mange billeder det seneste år. (Ps. det er mig der har lavet plakaten)

Det her billede er dog til Jer til fri download – hent det her

Print