Instagram

Nu går jeg altså på museum

Vil du med?

Når jeg nu ikke, sådan rigtigt, kan komme ind på verdens bedste museum Aros, så må jeg jo dykke ned i gemmerne og holde fast i hvorfor jeg elsker det museum så meget.

I øvrigt tror jeg mit årskort udløber lige om lidt, gud ved om jeg kan forny det på nettet, nu og her? Så støtter jeg da kulturen en smule. 

Ét billede har fulgt mig, og har fulgt med fra  Kunstmuseet der lå i Vennelystpaken og til det nye kunstmuseum AROS.

Da jeg første gang så det var jeg måske 10 år, og med min morfar på kunstmuseet i Vennelystparken. Jeg tror faktisk aldrig jeg havde været på museum før – i hvert fald ikke et kunstmuseum. Billedet “Forladt. Dog ej af venner i nøden” gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Jeg kan stadig mærke oplevelsen, hvordan billedet helt fysisk  plantede sig i kroppen af mig,

Da jeg mange år senere står foran billedet på Aros, der giver jeg mig til at tude. Gensynet med en gammel ven, savnet af min morfar, en masse gode minder sniger sig ind på mig.

Men det er jo ikke den eneste grund til at jeg elsker AROS.

Noget af det som jeg synes adskiller Aros fra andre fantastiske kunstmuseer, er deres fantastiske museumsteknikkere. Ved hver eneste udstilling jeg besøger imponeres jeg over hvor smukt, harmonisk, dynamisk og understøttende udstillingerne er bygget op. Og så er arkitekturen på museet enestående smuk.

Der har været en del udstillinger som jeg har elsket. Men mest elsker jeg nok Olafur Eliassons værker – Your Rainbow Panorama, og “Your atmospheric colour atlas” og værket “beauty”

Lidt ligesom “Forladt. Dog ej af Venner i nøden” så er det kunst der taler lige ind i mit hjerte.

Aj, jeg svømmer sgu helt over når jeg skal fortælle om de udstillinger der har gjort størst indtryk – der er mange. Men fremhæver lige to mere…

Munch udstillingen 2013 – det er noget af det bedste jeg nogensinde har set – jeg så udstillingen 4 gange. Det var suverænt og bevægende. brug søgefeltet her på bloggen og se mine tidligere skriv om udstillingen.

 

En anden kunstner som AROS satte fokus på var Grayson Perry. Ham blev jeg slet ikke færdig med. Hans evne til, at trænge helt ind i samfundets dilemmaer, gennem kunsten og hans måde at leve på, er fantastisk.

Nå ja så er der Boy – ikonet Boy. Og hvis jeg skal komme med et eneste kritikpunkt så er det at de har flyttet ham. At de har klemt ham inde i et alt for småt rum. 

Men her på siden kan han få lov at få sin gamle placering tilbage.

Og nu venter jeg bare på at museet åbner igen, på den anden side af det her corona værk.

Iøvrigt så lavede jeg engang for mange år siden et billede af AROS

At se…

Jeg stødte engang på en bog der hed “At tegne er at se”. Titlen poppede op i dag, mens jeg, efter arbejde, gik rundt i regnen, i Randers. Bare i en lidt anderledes form.

At fotografere er at se

Jeg oplever at min sans for detaljerne, min sans for det der lige ligger for mine fødder skærpes ganske væsentligt når jeg går rundt med mit kamera. Eller med min telefon. Jeg føler det faktisk lidt som om jeg er på en lille opdagelsesrejse.
På en normal tur gennem byen i rask trav, ser jeg faktisk ikke ret meget. Men tager jeg kameraet i hånden slår autopiloten til og jeg ser – se detaljer, ser historier og ser mulige motiver.
Og jeg glemmer helt at det regner – jeg er tilstede, her og nu.

Nogen gange skal man ikke engang se ret meget efter, motiverne vælter ind over og fylder alle sanser. Sådan er det med efteråret. I hvert fald for mig. Husker pludselig sætningen fra filmen “You got mail” – den mandlige hovedperson skriver til den kvindlige “Dont you love New York in the fall…” 
Mange steder bliver faktisk elskværdige i efteråret, med alle de smukke farver.

Og noget står der og skal bare ses – noget skal der lige ses på en ekstra gang. Jeg elsker når jeg opdager muligheder – muligheder for gode motiver. Måske skal der lige arbejdes lidt med teknikker i kameraet for at få dem til at træde frem.

Men så står de der også, berigende og beroligende. Smukke og nærmest meditative motiver der fylder dit hovede med glæde.

Husk at se – træn din opmærksomhed, træn din tilstedeværelse – tag et kamera i hånden og gå en tur.

Tjek også min instagram profil – du finder henvisning i højre side. Ellers her https://www.instagram.com/rikkerogerreif/

Instagram

Jeg er ret vild med Instagram, lige bortset fra at jeg er ret træt af at de sponsorerede oplag (reklamer) også har sneget sig ind der.

Det jeg synes er så fedt ved Instagram er al den inspiration og alle de fede vinkler på billeder. Instagrammers er virkelig kreative og ofte er der en lille anekdote med billederne. Billeder fra hele verden – kom verden rundt på Instagram, kom ned i detaljerne, se de store linjer. Intet er faktisk for stort eller for småt til de små billeder på Instagram.

At Instagram er knyttet til telefonen, gør at man kan finde rigtig mange spontane billeder på instagram, at rigtig mange hverdagsting/hverdagsoplevelser bliver dokumenteret.

Mange instagrammere har en stil, har et tema – jeg har endnu ikke rigtig fundet min. Men det gør egentlig ikke noget. Jeg har jo heller ikke lagt mig fast på en stil – altså en fotolinje eller hvad det hedder. Jeg elsker at fotograferer i naturen, jeg elsker at fotograferer portrætter, jeg elsker fortællingen i billedet, jeg elsker at eksperimenterer med teknikker og motiver. Og det går alt sammen igen på min instagram profil.

Lige nu laver jeg en serie som jeg har døbt candid streetportraits (altså bare inde i mit eget hoved). Det er egentlig billeder der kan betegnes som “latergrams” altså billeder der ikke er fra “her og nu” men samlet til formålet. Det er portrætter fra London, Berlin og New York.

De tre første kan du se her og du kan følge min Instagramprofil

1 candidportraits-0016 2 candidportraits--3 3 candidportraits-6774

Mennesket er ikke en Ø

Hvad bliver du inspireret af i din dagligdag? og i dit kreative arbejde?
Fortæl, fortæl, fortæl…

Der er jo så meget i omgivelserne man kan blive inspireret af og der findes så mange inspirerende mennesker. Og heldigvis gør nettet det nemt for os at opdage hinanden.

På instagram faldt jeg over hende her: Sarah Wärting og det er godt nok nogle meget inspirerende billeder hun tager.

Som et lille eksperiment i at arbejde med det hvideste af det hvideste, tog jeg i går aftes et par billeder i en tom lejlighed. Og nej de står slet ikke mål med Sarah´s, men de er også fotograferet i dårligt lys med min iPhone. Efterbehandlingen er sket i Adobe Photoshop  Lightroom

RRR-27

RRR-33

Instagram weekend hashtag project

Hver weekend (tror jeg nok) er der en instagram udfordring, der bliver præsenteret på deres Facebookside.
Denne weekend var det waterdrops. Du laver simpelthen bare et instagram billede og giver det en Hashtag, denne weekende “#waterdrops” så er du med i udfordringen.

Vanddråber er fascinmerende og jeg bliver helt begejstret…