Kunst

This is Aarhus

Det fascinerende ved at kunstfotografere er hele skaberprocessen – Jeg ved ikke rigtigt hvor det bærer hen og hvad det er jeg har med mig hjem. Jeg går ud med én ide, og kommer måske hjem med noget helt andet.

I går var tanken at bruge noget tid nede på Aarhus havn. Det område hvor strandbaren ligger.

Det virker som om at det hele skal ommodelleres, der brækkes op, der fyldes på, der rives ned og der bygges nyt. Faktisk synes jeg at det var helt vildt inspirerende at gå rundt i.

Midt i det hele, midt i kaos, midt i asfalt der er brækket op, ved siden af en rusten campingvogn, går kærestepar hånd i hånd, folk står og fisker og enkelte sidder bare og nyder solen.

Hjemmefra havde jeg tænkt, at jeg ville lege med lyset og fange detaljerne.
Men jeg tror faktisk at jeg ubevist søger at fortolke det som jeg er optaget af. Nemlig det kaos der er i verden, lige ved siden af den ro, hygge og harmoni der også er.

At arbejde med og bearbejde det kontrastfyldt. Det var det billederne ville. Kunstens væsen, at fortolke verden.

 

Når mørket falder på

Frost og klar himmel er en kombi som kan blive ret god på billeder.  I går sidst på eftermiddagen tog jeg mit kamera om halsen stativet i hånden og begav mig ned på havnen i Aarhus for at fange noget af byens lys i skumringstiden.

For den det var koldt. Jeg forsøgte desperat at ignorere kulden, fordi jeg hele tiden så nye motiver. Men til sidst var mine hænder altså helt blå, mine fingre så stive at de ikke kunne trykke på udløseren og mine tæer føltes som om de skulle falde af. Men de ca. halvanden time på havnen (Aarhus Ø) var altså hele besværet værd. Se selv… Under billederne får du mine “opskrift” på aftenbilleder.

Når man fotografere i mørket, skal man have en lang lukketid. Det er derfor helt nødvendigt at man har sit kamera på et stativ eller et fast underlag. Det kan være en god ide at bruge selvudløseren, med fx en forsinkelse på 2 sek., dit tryk på udløseren er nok til at give rystelser i billedet når du har den lange lukketid.

Billederne ovenfor har en lukketid på ml 0,8 sek og 20 sek. jo mindre lys jo længere lukketid. Blændeåbningen er på henholdsvis f 9.0, f 11.0 og f 16.0. Det optimale blændetal er omkring f 9.0 og f 11 det giver de skarpeste resultater. ISO er lav. Jo højere ISO jo mere grynet bliver billedet. Normalt bruger man høj ISO når der er dårligt lys, men med lang eksponeringstid får du det skarpeste resultat med en lav ISO. Min ISO var sat til 125

Nå ja FOKUS – jeg bruger autofokus – jeg er faktisk ikke specielt god til at se i søgeren hvornår det er helt skarpt. Det arbejde gør kamerat for mig

Ren D vitamin

Solen skinnede og det kunne næsten ikke gå stærkt nok med at komme ud. Jeg har faktisk ventet på denne dag i nogle dage – kigget på min vejr app og glædet mig til den frostklare solskinsdag.

Jeg ved ikke med jer, men jeg kommer simpelthen i lysunderskud i vintertiden, hvilket vist giver lidt energiunderskud. Men jeg synes at det kan mærkes at vi er på vej mod lysere tider. Og en dag som i dag gør bare noget godt for både energi og humør.

Selvfølgelig har jeg været ude med mit kamere og mit macro objektiv. Jeg har leget med sæbebobler ude i frosten. Wauuu nogle billeder der kan komme ud af det og så er det altså bare sjovt
Hvis du har lyst til at prøve så giver jeg dig “opskriften” lige under billederne.

vinter-2053_L vinter-2056_L vinter-2063_L vinter-2071_L

 Du skal bruge

  • Frostvejr
  • Godt med lys, helst sollys, men leg evt. med kunstig lys
  • Sæbeboblevand, tilsat lidt glyserin
  • Et lysstærkt objektiv
  • Evt. en hjælper

Jeg valgte at bruge et macro objektiv. Næste gang tror jeg dog at jeg vil bruge mit 50 mm objektiv. Jeg synes at dybdeskarpheden bliver lige en tand for lille med macroobjektivet.

Indstil dit kamera efter lyset. Jeg havde ikke direkte lys på bordet jeg brugte (havebord med et lag sne på), men solen reflekterede på baggrunden.

Mine indstillinger: ISO 125, lukkehastighed 1/80 sec., blænde f6,3

Blæs sæbebobler ud over en flade og lad dem lægge sig, og vær så klar med kamera.

Rigtig god fornøjelse

Fra en anden vinkel

Forleden eftermiddag – Nå ja, meget sidst på eftermiddagen – gik jeg en tur i Aarhus midtby, sammen med mit kamera. Ideen var at se byen med lidt andre øjne. Måske fange en stemning eller to.

Til formålet havde jeg, inden jeg gik hjemmefra opstillet et par regler for mig selv.

  • Se motivet som var det sort/hvidt
  • Skab bevægelse
  • Fang bevægelse
  • Det må gerne være lidt råt/skævt

Det er en fantastisk øvelse at gå rundt i mørket, indstille kameraet så jeg kunne følge de opstillede regler og fange stemninger. Det er generelt en rigtig rigtig god øvelse at opstille regler der skal følges i den kreative proces. Lige der i det spændingsfelt kan man faktisk skabe noget nyt og interessant.

Her er et par bud

byen i bevægelse--2_lille byen i bevægelse-1136_L byen i bevægelse-1172_L byen i bevægelse-1199_L byen i bevægelse-1242_L byen i bevægelse-1270_L

Ud af skabertrang vokser drømmen, eller…?

DSC_4181-Edit_L

En dag faldt jeg over et vældigt smukt billede der havde en næsten gennemsigtig stoflighed over sig. Som om kunstneren bag (fotograf) havde en intention om, at fotografere noget der ikke rigtig eksisterede. Fint og smukt var det.

Ud af det fødes nysgerrigheden på, hvordan man i fotografisk henseende kan arbejde med begrebet drømme. Kan jeg gennem fotografiet undersøge drømmens væsen eller drømmens retning?

Egentlig var min tanke at holde fokus på min models hænder. På håndens bevægelse. Jeg kunne se bevægelserne for mig, se dem i de omgivelser der skulle danne ramme og jeg vidste også hvis hænder det var.
Mette har præcis den graciøsitet i sine bevægelser og i sit væsen som jeg søgte. Og heldigvis sagde hun ja.

I den kunstnerisk skabende proces, starter værket med ideen. Værket skabes og bygges op i tankerne. Modellen er en meget vigtig del af værket. Hun og opgave skal passe sammen.
Havde Mette sagt nej, havde jeg ikke kunnet skabe billederne.

Man skal være åben i processen…

Jeg ville noget, men kom faktisk hjem med noget andet. Fokus blev ikke hænderne fokus blev bevægelsen, det luftige, det smukke, det stof som drømme er skabt af. Havet, luften, lyset, og Mette blev bestemmende for retningen på billederne.

Selve fotoshootet tog ikke ret lang tid, det er så enkelt at arbejde med Mette. Hun falder ind, hun bevæger sig, hun er sig selv og tilstede. Måske det er hendes ro der gør at hun bare glider ind i den skabende proces.

DSC_4358-Edit_L

Da jeg kommer hjem og flytter billederne fra kamera til computer overvældes jeg af lykke og lethed over billederne. Billederne var så fine, sarte og fulde af både drømme, lethed og Mettes tilstedeværelse.

Jeg havde faktisk temmelig svært ved at begynde at redigerer i billederne, men vidste jo godt at halvdelen af historien skulle fortælles gennem redigeringen.
Jeg kunne ikke have lavet den redigering, jeg endte ud med, hvis ikke jeg havde haft billeder med hjem, der var næsten færdige.
Da jeg først kom i gang med at redigerer, kunne jeg slet ikke løsrive mig – det var som om, der for mig, skete en sammensmeltning af fotografiet og kunsten

dream_L1

Og så de praktiske detaljer…

Billederne er taget med mit 50 mm objektiv, og jeg har bevidst valgt en lille dybdeskarphed, f/2.0 og en hurtig lukketid 1/500 – 1/1000

Lyset var så fint, meget lys men uden direkte sol “åben skygge” og fine refleksioner fra vandet. Det er at foretrække at arbejde med det naturlige lys. Det naturlige lys er med til at underbygge det blide og sanselige.
Studielys, eller flash ville have givet meget hårde linjer. Havde det været nødvendigt med kunstigt lys, kunne jeg have brugt en reflector/diffuser  til at bløde lyset op. Men det ville have krævet en assistent.

Redigeringen er foregået i et samspil mellem adobe lightroom og adobe photoshop, i et ikke helt konsekvent workflow. Det skal jo passe til billederne.

Workflow så nogenlunde sådan her ud…

Grundredigering (lys, skarphed, kontrast, beskæring) i lightroom → eksport til Photoshop, hvor en del af billederne er blevet udvidet (der kommer en tutorial på det). I photoshop har jeg også arbejdet med justeringslag og blandingstilstande (blend modes). Jeg har lagt dis og den svage pink farve på i photoshop → eksport tilbage til lightroom, hvor de sidste fin justeringer laves.

Nogle billeder er så parvis, røget fra Lightroom til photoshop for at blive “smeltet” sammen.

Og til sidst er de sådan set klar til at forlade reden… Og lige netop den proces er altid fyldt med spænding, for hvordan tager verden imod dem…? og ikke mindst så betyder det rigtigt meget at modellen bliver glad for dem og kan se sig selv i dem. Og sådan var det vist denne gang.
Tak for dig gode Mette.