Kunst

Nu går jeg altså på museum

Vil du med?

Når jeg nu ikke, sådan rigtigt, kan komme ind på verdens bedste museum Aros, så må jeg jo dykke ned i gemmerne og holde fast i hvorfor jeg elsker det museum så meget.

I øvrigt tror jeg mit årskort udløber lige om lidt, gud ved om jeg kan forny det på nettet, nu og her? Så støtter jeg da kulturen en smule. 

Ét billede har fulgt mig, og har fulgt med fra  Kunstmuseet der lå i Vennelystpaken og til det nye kunstmuseum AROS.

Da jeg første gang så det var jeg måske 10 år, og med min morfar på kunstmuseet i Vennelystparken. Jeg tror faktisk aldrig jeg havde været på museum før – i hvert fald ikke et kunstmuseum. Billedet “Forladt. Dog ej af venner i nøden” gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Jeg kan stadig mærke oplevelsen, hvordan billedet helt fysisk  plantede sig i kroppen af mig,

Da jeg mange år senere står foran billedet på Aros, der giver jeg mig til at tude. Gensynet med en gammel ven, savnet af min morfar, en masse gode minder sniger sig ind på mig.

Men det er jo ikke den eneste grund til at jeg elsker AROS.

Noget af det som jeg synes adskiller Aros fra andre fantastiske kunstmuseer, er deres fantastiske museumsteknikkere. Ved hver eneste udstilling jeg besøger imponeres jeg over hvor smukt, harmonisk, dynamisk og understøttende udstillingerne er bygget op. Og så er arkitekturen på museet enestående smuk.

Der har været en del udstillinger som jeg har elsket. Men mest elsker jeg nok Olafur Eliassons værker – Your Rainbow Panorama, og “Your atmospheric colour atlas” og værket “beauty”

Lidt ligesom “Forladt. Dog ej af Venner i nøden” så er det kunst der taler lige ind i mit hjerte.

Aj, jeg svømmer sgu helt over når jeg skal fortælle om de udstillinger der har gjort størst indtryk – der er mange. Men fremhæver lige to mere…

Munch udstillingen 2013 – det er noget af det bedste jeg nogensinde har set – jeg så udstillingen 4 gange. Det var suverænt og bevægende. brug søgefeltet her på bloggen og se mine tidligere skriv om udstillingen.

 

En anden kunstner som AROS satte fokus på var Grayson Perry. Ham blev jeg slet ikke færdig med. Hans evne til, at trænge helt ind i samfundets dilemmaer, gennem kunsten og hans måde at leve på, er fantastisk.

Nå ja så er der Boy – ikonet Boy. Og hvis jeg skal komme med et eneste kritikpunkt så er det at de har flyttet ham. At de har klemt ham inde i et alt for småt rum. 

Men her på siden kan han få lov at få sin gamle placering tilbage.

Og nu venter jeg bare på at museet åbner igen, på den anden side af det her corona værk.

Iøvrigt så lavede jeg engang for mange år siden et billede af AROS

Når man genkender inspirationen

Jeg er ret begejstret for den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson. Hvis du ikke lige ved hvem han er så er det ham der har lavet den smukke “Your Rainbow panorama” på toppen af Aros, kunstmuseet i Aarhus.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med et af hans værker var i 2010 da hans værk “din blinde passager” var udstillet på Arken. En 90 m lang tunnel fyldt med tåge og henholdsvis koldt og varmt lys.

Jeg blev så begejstret og jeg kan huske jeg tænkte at den tur inde i tunnlen, især i det varme lys, gav en følelse af total lykke og frihed.

En tilsvarende installation, “Your atmospheric colour atlas” bare med flere farver, dukkede op på Aros i 2012 i forbindelse med Indvielsen af “Your Rainbow Panorama”. Det samme gjorde værket “Beauty” . begge helt vidunderlige installationer.

Og hvorfor bringer jeg så det op nu… Jamen fordi jeg lige har været på Island. Og undervejs opdager Olafur Elliason på en helt anden måde. 

Der midt på landevejen, mens jeg kører gennem en tæt tåge. Så tæt at jeg først kan se den modkørende bil når den er 1-2 meter fra mig. Der tænker jeg at jeg pludselig forstår Olafur Eliassons værker. At jeg måske har  set/følt/fornemmet hvor han har sin inspiration fra.

Men det var ikke kun værker jeg havde set som jeg genopdagede gennem den Islandske natur. I Reykjavik så jeg Koncerthuset Harpa. Eliasson har tegnet facaden, der består af geometriske former udført i glas og stål. 

For mig var der ingen tvivl om, hvor inspirationen kom fra, – de store geometriske lavablokke der er at finde mange steder på Island

Ikke kun får på vejen…

Jeg tænkte et par gange, mens jeg var på Island, “hvorfor er jeg ikke sådan en der fotografere dyr, sådan en som har udstyret til det og sådan en der sætter sig ned i timevis og venter på det rigtige skud”

Det ved jeg ikke hvorfor jeg ikke er, men det er jeg ikke. Men derfor kan man jo godt fotograferer et dyr når det alligevel lægger vejen forbi. 

Og der er andre dyr på Island end fårene på vejen… Og hvilken fryd at møde dem.

Fotokunst på væggene

Nogle gange så tænker jeg ” hvad kan alle de billeder dog bruges til?” det er som om at fotokunst har en lidt mere besværlig vej til væggene end anden form for kunst har…

Men måske er det i virkeligheden bare en fejltænkning, for når man så ser sin fotokunst på væggene i en sammenhæng med den øvrige indretning, så ser det altså bare hamrende godt ud.

Er du interesseret i fotokunst på dine vægge, så send mig en besked.
Jeg har rigtig mange af mine billeder på lager og jeg kommer gerne hjem til dig og hjælper med at finde den helt rigtige fotokunst til dine vægge.

P.s. Billederne du ser på væggene er mine fotografier…

Farverige verden

At vågne op en smule mismodig, lidt tung om hjertet og med nogen uro i kroppen…

For så at finde ind til roen, glæden, overskuddet, når man tjekker ind i den bedste fotovenindes have og sammen med hende, uden en masse ord, går på opdagelse i naturens detaljer.

Derude lægges alt det tunge om i hovedets bagerste “arbejdsværelse”.

At finde sit sted der i haven, hvor en lille vissen knop skal udforskes, med kameraet. I det skiftende lys. Forskellige vinkler. Og opdage, at lige her er der godt at være og her fyldes jeg op af alt det jeg manglede da jeg vågnede.