Kunst

Nature Abstract

Man kan fotografere noget der gengiver det man ser, og man kan forsøge at fotografere en stemning.

Begge dele kan være udfordrende, især hvis man gerne vil formidle det man ser eller det man føler, videre til andre.

Kender du ikke det med, at du står ude i den mest vidunderlige natur, alla den her ved Ulbjerg Klint og bare har lyst til at gemme det du ser, vise det til andre eller kunne vende tilbage til det ved hjælp af billedet?

Jeg kender det – men jeg kender også til skuffelsen når jeg så kommer hjem og får billedet over på computeren og slet ikke synes det yder naturen retfærdighed. Der er nogen der mestre at skildre naturen i al den storhed og pragt. Jeg gør ikke.

Jeg synes derimod at jeg er langt bedre til at indfange en stemning i det jeg står midt i.

Begrebet Nature Abstract dækker over en type billeder, hvor jeg fanger et lille udsnit af helheden. Nogle blade i bevægelse, hvor solen lige rammer på den rigtige måde, eller nogle af naturens kontrastfarver der mødes, eller måske et spindelvæv i modlys. 

Jeg synes at de små udsnit fuldt ud leverer stemningen og fornemmelsen af den storslåede natur. Prøv lige at klikke på et af de små billeder og se dem i en ordentlig størrelse – Er naturen ikke bare helt vidunderlig stor og smuk?

Vind et af mine billeder

Skriv i kommentarfeltet, hvilken et af Nature Abstract billederne herunder du ønsker at vinde.
Billedet der måler 20 x 30 cm bliver sendt direkte hjem til vinderen så husk når du kommenterer at opgive din mailadresse (vises ikke) så jeg kan kontakte dig hvis du vinder.

Du kan se billedernes numre når du klikker ind på det enkelte billede.

Vinderen trækkes søndag d. 31 maj

 

Når naturen danser II

Min have er meget lille, som i rigtig lille. Og primært består den af et lille område med fliser. Alligevel formår den at være vild. Altså helt vild fuld af alt muligt jeg ikke har styr på…

Der vokser purløg op mellem fliserne, den chokolade mynte jeg plantede for et par år siden breder sig – og det samme gør mælkebøtterne. 

Lige nu er der en masse farver fra en masse forskelligt ukrudt. Alligevel må jeg sige at haven tager sig smukkest ud bag et makroobjektiv for her danser mælkebøtte frøene…

Klik på billederne i galleriet for en bedre visning

 

Man kan meget med en streg

Det er ret interessant hvor meget man kan med helt få streger/figurer. Jeg har lavet de her helt enkle værker, blot med en streg, en form og to farver.

Vil du vinde et af de to værker, skal du gøre to ting:

  1. skrive i kommentarfeltet om du vil vinde det blå eller det pink billede (du kommer til kommentarfeltet via det grå felt ovenfor)
  2. tilmelde dig mit nyhedsbrev

Du tilmelder dig nyhedsbrevet her: Tilmeld mig nyhedsbrevet

Jeg trækker en vinder fredag d. 10 april kl 20. 

Nu går jeg altså på museum

Vil du med?

Når jeg nu ikke, sådan rigtigt, kan komme ind på verdens bedste museum Aros, så må jeg jo dykke ned i gemmerne og holde fast i hvorfor jeg elsker det museum så meget.

I øvrigt tror jeg mit årskort udløber lige om lidt, gud ved om jeg kan forny det på nettet, nu og her? Så støtter jeg da kulturen en smule. 

Ét billede har fulgt mig, og har fulgt med fra  Kunstmuseet der lå i Vennelystpaken og til det nye kunstmuseum AROS.

Da jeg første gang så det var jeg måske 10 år, og med min morfar på kunstmuseet i Vennelystparken. Jeg tror faktisk aldrig jeg havde været på museum før – i hvert fald ikke et kunstmuseum. Billedet “Forladt. Dog ej af venner i nøden” gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Jeg kan stadig mærke oplevelsen, hvordan billedet helt fysisk  plantede sig i kroppen af mig,

Da jeg mange år senere står foran billedet på Aros, der giver jeg mig til at tude. Gensynet med en gammel ven, savnet af min morfar, en masse gode minder sniger sig ind på mig.

Men det er jo ikke den eneste grund til at jeg elsker AROS.

Noget af det som jeg synes adskiller Aros fra andre fantastiske kunstmuseer, er deres fantastiske museumsteknikkere. Ved hver eneste udstilling jeg besøger imponeres jeg over hvor smukt, harmonisk, dynamisk og understøttende udstillingerne er bygget op. Og så er arkitekturen på museet enestående smuk.

Der har været en del udstillinger som jeg har elsket. Men mest elsker jeg nok Olafur Eliassons værker – Your Rainbow Panorama, og “Your atmospheric colour atlas” og værket “beauty”

Lidt ligesom “Forladt. Dog ej af Venner i nøden” så er det kunst der taler lige ind i mit hjerte.

Aj, jeg svømmer sgu helt over når jeg skal fortælle om de udstillinger der har gjort størst indtryk – der er mange. Men fremhæver lige to mere…

Munch udstillingen 2013 – det er noget af det bedste jeg nogensinde har set – jeg så udstillingen 4 gange. Det var suverænt og bevægende. brug søgefeltet her på bloggen og se mine tidligere skriv om udstillingen.

 

En anden kunstner som AROS satte fokus på var Grayson Perry. Ham blev jeg slet ikke færdig med. Hans evne til, at trænge helt ind i samfundets dilemmaer, gennem kunsten og hans måde at leve på, er fantastisk.

Nå ja så er der Boy – ikonet Boy. Og hvis jeg skal komme med et eneste kritikpunkt så er det at de har flyttet ham. At de har klemt ham inde i et alt for småt rum. 

Men her på siden kan han få lov at få sin gamle placering tilbage.

Og nu venter jeg bare på at museet åbner igen, på den anden side af det her corona værk.

Iøvrigt så lavede jeg engang for mange år siden et billede af AROS

Når man genkender inspirationen

Jeg er ret begejstret for den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson. Hvis du ikke lige ved hvem han er så er det ham der har lavet den smukke “Your Rainbow panorama” på toppen af Aros, kunstmuseet i Aarhus.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med et af hans værker var i 2010 da hans værk “din blinde passager” var udstillet på Arken. En 90 m lang tunnel fyldt med tåge og henholdsvis koldt og varmt lys.

Jeg blev så begejstret og jeg kan huske jeg tænkte at den tur inde i tunnlen, især i det varme lys, gav en følelse af total lykke og frihed.

En tilsvarende installation, “Your atmospheric colour atlas” bare med flere farver, dukkede op på Aros i 2012 i forbindelse med Indvielsen af “Your Rainbow Panorama”. Det samme gjorde værket “Beauty” . begge helt vidunderlige installationer.

Og hvorfor bringer jeg så det op nu… Jamen fordi jeg lige har været på Island. Og undervejs opdager Olafur Elliason på en helt anden måde. 

Der midt på landevejen, mens jeg kører gennem en tæt tåge. Så tæt at jeg først kan se den modkørende bil når den er 1-2 meter fra mig. Der tænker jeg at jeg pludselig forstår Olafur Eliassons værker. At jeg måske har  set/følt/fornemmet hvor han har sin inspiration fra.

Men det var ikke kun værker jeg havde set som jeg genopdagede gennem den Islandske natur. I Reykjavik så jeg Koncerthuset Harpa. Eliasson har tegnet facaden, der består af geometriske former udført i glas og stål. 

For mig var der ingen tvivl om, hvor inspirationen kom fra, – de store geometriske lavablokke der er at finde mange steder på Island