Photoshop

Efterår

Findes der noget der er skønnere end efterårets farver? 

Men de er faktisk snart ved at være væk. Derfor er det så fedt at kunne gemme dem, fx som smukke billeder.

Jeg har samlet blade og fotograferet dem. Og sat mig for at jeg ville bruge dem til at lære at lave mønstre, der kan gentages i det uendelige. 

Photoshop is my friend…

Det er blevet ret nemt at fritlægge objekter i photoshop. jeg har lavet en lille film om det som du kan se her.

Og sådan fritlagde jeg 6 smukke efterårsblade og brugte dem til at lave et mønster.  Altså en pre-defineret mønster som kan lægges på et photoshop lag og gentages i det uendelige. Uden irriterende skærekanter

Anvendt  ser mønstret således ud og kan bruges til fx at lave stof eller tapet baner eller bare til et smukt billede….

At se sig over skulderen

Som et kreativt menneske er jeg konstant i en mental bevægelse for at udforske, prøve af, øve, opdage og finde nye veje. Den mere kunstneriske del af min kreativitet har altid været forbundet med en vis interageren med de digitale medier. I spændingsfeltet mellem det grafiske og det fotografiske. Et mix. En søgen efter kontraster, og en helt barnlig glæde over at elementerne smelter sammen i et nyt udtryk.

I øjeblikket er det fotografiet der udfordre mig. En konstant stræben efter at mestre mit kamera og give mine ideer form.

Hvis jeg kigger mig over skulderen og ned i de aller ældste mapper på computeren, helt ned til begyndelsen. Eller i hvert fald til den begyndelse hvor jeg mærkede “Det her det holder”, så finder jeg de her billeder. Og følelsen af “det her det holder” den er der stadig.

Inspirationen – hvor kommer den fra?

Mennesket er ikke en ø og kreativitet er ikke noget der vokser ud af ingenting. Skaberkraftens benzin er påvirkning – vi påvirker hinanden, vi påvirkes af vores omgivelser – vi ser på dem der skaber og må skabe (os selv?). Vi fyldes af indtryk fra det vi omgiver os med og jo mere mangfoldigt jo mere har vi at gøre med i vores eget univers.
Vi må ikke lukke os om os selv, vi må ikke lukke kreativiteten ned i ensformige bokse.
Vi skal påvirke og påvirkes – ud af det vokser kreativiteten og skønheden – skabertrangen og glæden.

At bevæge sig rundt, at suge til sig, at observere og registrere og forsøge at gengive de indre billeder.
Berlin inspirere – mennesker inspirere – liv inspirere. Jeg er i gang.

 

Har du set månen?

Søndag aften, eller er det bare mørkt udenfor? Kl 17 kan vel egentlig ikke siges at være aften. Men det er sort udenfor og månen står flot på himlen, stor og rund. Måske er det fuldmåne. Det aner jeg faktisk ikke. Men rund er den.

Jeg er ikke sådan en der får det mærkeligt når månen er fuld, jeg kan sagtens sove, jeg får ikke uro i kroppen eller mærkelige tanker. Jeg synes bare at den er et smukt naturfænomen.

Og lige her i dag, hvor jeg stadig ikke har mit kamera, har jeg lovet mig selv, at jeg vil ud med kamera på stativ og natfilme månen. Altså når det kommer hjem. Kameraet.
Det er jo simpelthen så fedt at eksperimentere med kamera indstillinger, og fedest at komme hjem og tømme kameraet og se det kreative resultat.

Nå, men når jeg ikke kan give jer månen, så kommer her lidt flere London billeder. Bearbejdet med en metode der hedder Color Splash. Ikke at der er meget splash over farvelægningen. Begrebet dækker over, at man gør et billede sort-hvid men bevarer farven på enkelte områder.

Mine damer og herrer, London i delvist farve

RRR--17

RRR_DEC2014--8_L

RRR_DEC2014-6752_L

RRR_DEC2014-6903_L

RRR_DEC2014--7_L

RRR_DEC2014-6750_L

RRR_DEC2014--6_L

 

Så er der nye kurser i kalenderen…

… Og jeg har glædet mig som et lille barn til, at åbne kursuskataloget op for dig. Jeg elsker at undervise og jeg elsker at undervise i lige det jeg brænder for – og  kursusudbuddet afspejler lige præcis mine passioner for den digitale kunst for fotografering og for billederedigering.

RRR_DEC2014-01

Og som noget nyt har jeg valgt også at sætte spot på en anden af mine passioner,  De sociale platforme. jeg har arbejdet rigtigt meget med de digitale platforme i min undervisning og jeg har oparbejdet en stor viden om hvordan de kan bruge. Og den viden vil jeg gerne dele med dig. Det kommer til at ske på mine SPOTkurser.

Tøv ikke med at tilmelde dig, der er begrænset antal pladser.

Vil du se kursuskataloget, så klik her