Exhibitions

Nu går jeg altså på museum

Vil du med?

Når jeg nu ikke, sådan rigtigt, kan komme ind på verdens bedste museum Aros, så må jeg jo dykke ned i gemmerne og holde fast i hvorfor jeg elsker det museum så meget.

I øvrigt tror jeg mit årskort udløber lige om lidt, gud ved om jeg kan forny det på nettet, nu og her? Så støtter jeg da kulturen en smule. 

Ét billede har fulgt mig, og har fulgt med fra  Kunstmuseet der lå i Vennelystpaken og til det nye kunstmuseum AROS.

Da jeg første gang så det var jeg måske 10 år, og med min morfar på kunstmuseet i Vennelystparken. Jeg tror faktisk aldrig jeg havde været på museum før – i hvert fald ikke et kunstmuseum. Billedet “Forladt. Dog ej af venner i nøden” gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Jeg kan stadig mærke oplevelsen, hvordan billedet helt fysisk  plantede sig i kroppen af mig,

Da jeg mange år senere står foran billedet på Aros, der giver jeg mig til at tude. Gensynet med en gammel ven, savnet af min morfar, en masse gode minder sniger sig ind på mig.

Men det er jo ikke den eneste grund til at jeg elsker AROS.

Noget af det som jeg synes adskiller Aros fra andre fantastiske kunstmuseer, er deres fantastiske museumsteknikkere. Ved hver eneste udstilling jeg besøger imponeres jeg over hvor smukt, harmonisk, dynamisk og understøttende udstillingerne er bygget op. Og så er arkitekturen på museet enestående smuk.

Der har været en del udstillinger som jeg har elsket. Men mest elsker jeg nok Olafur Eliassons værker – Your Rainbow Panorama, og “Your atmospheric colour atlas” og værket “beauty”

Lidt ligesom “Forladt. Dog ej af Venner i nøden” så er det kunst der taler lige ind i mit hjerte.

Aj, jeg svømmer sgu helt over når jeg skal fortælle om de udstillinger der har gjort størst indtryk – der er mange. Men fremhæver lige to mere…

Munch udstillingen 2013 – det er noget af det bedste jeg nogensinde har set – jeg så udstillingen 4 gange. Det var suverænt og bevægende. brug søgefeltet her på bloggen og se mine tidligere skriv om udstillingen.

 

En anden kunstner som AROS satte fokus på var Grayson Perry. Ham blev jeg slet ikke færdig med. Hans evne til, at trænge helt ind i samfundets dilemmaer, gennem kunsten og hans måde at leve på, er fantastisk.

Nå ja så er der Boy – ikonet Boy. Og hvis jeg skal komme med et eneste kritikpunkt så er det at de har flyttet ham. At de har klemt ham inde i et alt for småt rum. 

Men her på siden kan han få lov at få sin gamle placering tilbage.

Og nu venter jeg bare på at museet åbner igen, på den anden side af det her corona værk.

Iøvrigt så lavede jeg engang for mange år siden et billede af AROS

En inspirerende gåtur

Der er “Sculpture by te sea” i Aarhus og det er en ret inspirerende gåtur langs vandet. Særligt når man har passeret Helnan Marselis Hotel. Der sker ting og sager som man lige skal opdage, så det er med at have øjnene med sig.
I aftenskumringen, med lyden og luften fra Aarhus bugten blandet med duftene og lydene fra skoven bliver det altså helt meditativt at gå rundt blandt kunstværkerne.

Et lille minus…
Jeg synes at det er mega ærgerligt, og umoderne, at man skal købe et katalog for at få informationer om de enkelte værker.
Hvorfor findes der ikke en app så man kan tjekke værkerne på sin telefon? eller hvorfor er skiltene ved værkerne ikke forsynet med QR koder så man kan scanne og få oplysninger om værkerne.

Nå men nydningen var stor – se selv.

De har pæne toiletter i Vejle

Toiletterne i Spinderihallerne i Vejle var det absolut mest farvestrålende ved besøget på Upcomers Designmarked, der her i weekenden blev afviklet i Spinerrihallerne.

Jeg bliver nødt til at sige kære designere, hvor er det kedeligt og ens det hele og hvor er det bare set før. Der er INTET nyskabende. Nå ja og så er det hele i de samme pastelfarver og sort, som det har været de sidste par år.
Hvor er det ærgerligt…

Toilettet i Spinderihallerne var et besøg værd

vejle1_LOg det flotte værk der var opstillet men ikke til salg var rigtigt spændende

vejle2_L

Men resten var sgu ikke rigtigt værd at skrive hjem om

vejle4_L

vejle3_L

vejle5_L

vejle6_L

 

Det er altså lige om lidt

– Ja faktisk er der kun en uge til at det brager løs på Godsbanen. Kunstnergruppen Mangfoldighed rykker ind i Den Rå Hal, med en bred vifte af kunstneriske udtryk. Hold nu op jeg glæder mig.
I år har vi krydret udstillingen med musik, digtoplæsning, papirklip, SFO skrot og en markedsdag.

Det koster kun 25 kr. at komme ind og så kan du bruge armbåndsbilletten hele ugen. Og stay Tune for på mandag offentliggøres en lille leg, hvor du kan vinde dit armbånd og en Goodiebag.

Et af de musikalske indslag er herrekoret VOX-Kabinettet. Repertoiret består af en række klassikere fra de seneste 50 år, bl.a. ”Under the Boardwalk”, ”King of the Road” og ”Mandalay.
Dem der har stødt på koret før ved, at koret  har både energi og charme, (og måske lækkert hår).
Du kan møde Vox-Kabinettet, i Den Rå Hal, lørdag d. 6. september kl. 11.00

VOXKabinettet