Good experiences

Nu går jeg altså på museum

Vil du med?

Når jeg nu ikke, sådan rigtigt, kan komme ind på verdens bedste museum Aros, så må jeg jo dykke ned i gemmerne og holde fast i hvorfor jeg elsker det museum så meget.

I øvrigt tror jeg mit årskort udløber lige om lidt, gud ved om jeg kan forny det på nettet, nu og her? Så støtter jeg da kulturen en smule. 

Ét billede har fulgt mig, og har fulgt med fra  Kunstmuseet der lå i Vennelystpaken og til det nye kunstmuseum AROS.

Da jeg første gang så det var jeg måske 10 år, og med min morfar på kunstmuseet i Vennelystparken. Jeg tror faktisk aldrig jeg havde været på museum før – i hvert fald ikke et kunstmuseum. Billedet “Forladt. Dog ej af venner i nøden” gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Jeg kan stadig mærke oplevelsen, hvordan billedet helt fysisk  plantede sig i kroppen af mig,

Da jeg mange år senere står foran billedet på Aros, der giver jeg mig til at tude. Gensynet med en gammel ven, savnet af min morfar, en masse gode minder sniger sig ind på mig.

Men det er jo ikke den eneste grund til at jeg elsker AROS.

Noget af det som jeg synes adskiller Aros fra andre fantastiske kunstmuseer, er deres fantastiske museumsteknikkere. Ved hver eneste udstilling jeg besøger imponeres jeg over hvor smukt, harmonisk, dynamisk og understøttende udstillingerne er bygget op. Og så er arkitekturen på museet enestående smuk.

Der har været en del udstillinger som jeg har elsket. Men mest elsker jeg nok Olafur Eliassons værker – Your Rainbow Panorama, og “Your atmospheric colour atlas” og værket “beauty”

Lidt ligesom “Forladt. Dog ej af Venner i nøden” så er det kunst der taler lige ind i mit hjerte.

Aj, jeg svømmer sgu helt over når jeg skal fortælle om de udstillinger der har gjort størst indtryk – der er mange. Men fremhæver lige to mere…

Munch udstillingen 2013 – det er noget af det bedste jeg nogensinde har set – jeg så udstillingen 4 gange. Det var suverænt og bevægende. brug søgefeltet her på bloggen og se mine tidligere skriv om udstillingen.

 

En anden kunstner som AROS satte fokus på var Grayson Perry. Ham blev jeg slet ikke færdig med. Hans evne til, at trænge helt ind i samfundets dilemmaer, gennem kunsten og hans måde at leve på, er fantastisk.

Nå ja så er der Boy – ikonet Boy. Og hvis jeg skal komme med et eneste kritikpunkt så er det at de har flyttet ham. At de har klemt ham inde i et alt for småt rum. 

Men her på siden kan han få lov at få sin gamle placering tilbage.

Og nu venter jeg bare på at museet åbner igen, på den anden side af det her corona værk.

Iøvrigt så lavede jeg engang for mange år siden et billede af AROS

Farverige verden

At vågne op en smule mismodig, lidt tung om hjertet og med nogen uro i kroppen…

For så at finde ind til roen, glæden, overskuddet, når man tjekker ind i den bedste fotovenindes have og sammen med hende, uden en masse ord, går på opdagelse i naturens detaljer.

Derude lægges alt det tunge om i hovedets bagerste “arbejdsværelse”.

At finde sit sted der i haven, hvor en lille vissen knop skal udforskes, med kameraet. I det skiftende lys. Forskellige vinkler. Og opdage, at lige her er der godt at være og her fyldes jeg op af alt det jeg manglede da jeg vågnede.

Åhhh sommer, sol og måner

Helt gratis og helt vidunderlige oplevelser på nattehimlen.
Gårsdagens blodmåne vækkede en passion i mig, som har ligget lidt i dvale…

Nattehimlen, men nattehimlen helt derude hvor der ikke er byens lysforurening.

Men igår var det blodmånen. Tålmodigheden blev sat på prøve ude ved den uendelige bro hvor mange havde samlet sig for at se månen der ikke rigtig kunne ryste dynen af sig

Men ude på landet lige før den holdt op med at være en blodmåne og bare blev til en fuldmåne

And maybe the moon is shining for the Spiders From Mars

Kom sol kom forår…

Street fotografering er simpelthen oplevelse, på oplevelse, på oplevelse. En tur ned af det Aarhusianske strøg er én lang fortælling.
Om mennesker, om relationer, om gøremål og om så meget andet.

Prøv det.

Tag dit kamera i hånden, gå en tur ud i byen (det behøver ikke være i Aarhus 😎 ) skyd fra hoften, find skøre vinkler, find byens kendetegn, opdage mennesker i bevægelse  – kort sagt leg dig gennem et par timer med dit kamera i hånden.

Lad være med at tænke på alt det tekniske, rigtige indstillinger, afstand og lys. Og lad være med at bekymre dig om hvilket kamera du skal bruge. det bedste kamera er det du har ved hånden. Man kan tage fantastiske billeder med mobiltelefonen.

Giv dig selv den kunstneriske frihed til at skabe historier, med dit kamera og med den efterfølgende redigering. Gør du det så lover jeg dig, at du kommer hjem med “gode historier”. At streetfotografere er ren storytelling.

Her er et par eksempler fra en efterårs dag på Strøget i Aarhus. Digt selv videre

 

Billeder billeder billeder

Jeg tager billeder hele tiden, af alt muligt. Det tror jeg rigtig mange mennesker gør. Alle, eller næsten alle, eller i hvert fald mange, har en smartphone klistret fast i hånden eller i hvert fald ret tæt på hånden så man hurtig lige kan tage et billede.

Vi dokumentere, vi fortæller historier, vi husker og vi deler oplevelser – billeder er så stor en del af vores liv. Facebook, instagram, snapchat, mms, blogs m.m

Jeg fotograferer stort set alt hvad jeg gør – og jeg elsker det – her i weekenden har jeg fotograferet da jeg var rundt i Aarhus, da jeg var i skoven, da jeg var på Aros, da jeg var nede på “Streetfood” – jeg synes at kameraet skærper mine sanser. Jeg er hele tiden opmærksom på motiver og jeg er hele tiden opmærksom på historierne på min vej.

Jeg vil så gerne fastholde alt det sjove, spændende, smukke og specielle som jeg støder på og jeg vil så gerne at alle andre skal have de samme oplevelser – og det er nok det der driver mig til at tage billeder.

Nå ja og så elsker jeg den kreative proces det er at jagte det gode billede og efterfølgende, i redigeringen, forsøge at skabe det endnu bedre billede.

Hvorfor tager du billeder, hvor og hvornår tager du billeder og hvordan bruger du dine billeder?