Terapi

Om at skemalægge sin tid

Dagene smelter lidt sammen her i denne corona tid, og det samme er der risiko for at timerne gør. Jeg må indrømme, at jeg var lige ved at synke lidt ned i en eller anden form for “laden stå til”. 

Men så fik jeg en opsang, af min italienske veninde, der nu siden medio februar har været isoleret i sit hus. Som har måtte lære sig at fjernundervise (her lige før at hun, indenfor det næste år, går på noget der ligner efterløn) – som på nuværende tidspunkt kun må gå 200 m uden for sin matrikel, medmindre hun skal ud på det ugentlige indkøb. Og som må følge med i hvordan hendes land falder fra hinanden. Hun gav mig en opsang – og så lytter man altså.

“Lav et skema over dine dage – sørg for at være nyttig – sørg for at få frisk luft – tag fat i alt det du ellers ikke får gjort – vask fx dine vinduer (hun kender mig ret godt). Få dig en ordentlig dagsrytme – skemalæg det”

Og det gjorde jeg så og det hjalp 

Det giver overskuelighed, det giver flow, det giver aktivitet og der kommer resultater ud af det. Mit hus flyder med både arbejde, kreaprojekter og bøger og det er sgu fedt, her midt i det hele – det giver mening.

Og så kunne jeg ikke lige lade være med at bage et tosset brød til nogle søde børn jeg kender. Selvom man ikke må besøge hinanden, så kan man godt liste sig forbi og stille noget på trappen.

Det er lige før, at det føles som om jeg er tilbage ved den normale hverdag. Altså lige bortset fra at jeg savner min familie helt vildt og jeg savner mit arbejde helt vildt. Savner at være social, ud over på nettet.

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg været så heldig at finde det fineste gækkebrev i postkassen. Nu går jagten ind på at finde ud af hvem der har sendt det 🙂 

Om at se det i øjnene

Jeg har vist skrevet om det før. Du ved det der med, at bruge sit kamera til at finde ro og til at få ryddet lidt op i tankerne.

Igår begav jeg mig ud i Søftendalen, et sted hvor jeg ikke før havde været, men hvor jeg helt sikkert kommer igen.

En lille bitte tur på ca. 1 km tog mig ca. 2 timer, men gjorde sjælen mindst 3 kilo lettere.

Tricket er nok det der med, at finde et spot, stille sig der og bare se, se detaljerne, se formationerne i planterne, se sommerfugle, bier og brumbasser lande og lette – bare observerer og nyde naturens mangfoldighed. Og samtidig lade sindet tage sig af et evt. tankemylder, uden indblanding fra min side.

Er du rolig og venlig, så kan du godt få lov at se mere end dig selv i øjnene.

Farverige verden

At vågne op en smule mismodig, lidt tung om hjertet og med nogen uro i kroppen…

For så at finde ind til roen, glæden, overskuddet, når man tjekker ind i den bedste fotovenindes have og sammen med hende, uden en masse ord, går på opdagelse i naturens detaljer.

Derude lægges alt det tunge om i hovedets bagerste “arbejdsværelse”.

At finde sit sted der i haven, hvor en lille vissen knop skal udforskes, med kameraet. I det skiftende lys. Forskellige vinkler. Og opdage, at lige her er der godt at være og her fyldes jeg op af alt det jeg manglede da jeg vågnede.

Om at melde dig ud for en kort stund…

… eller at melde dig ind, hos dig selv

Dagligdagen er et bombardement af informationer fra nær og fjern. Vores hoveder fyldes, vi bekymre os, vi får måske ondt i maven og i sjælen. Måske oplever vi endda en følelse af magtesløshed.
Sjælen har brug for ro. Du har brug for ro. Du har brug for et frirum hvor du bare er tilstede og har fokus på det, der er lige foran dig.

Der findes alverdens teknikker til at finde det fredfyldte, kærlige og helt stille rum, som kan hjælpe dig med, for en stund at melde dig ind hos dig selv. Nogle meditere, nogle dyrker idræt, nogle graver have og nogle tager en lur.

Jeg bruger mit kamera ude i naturen.
Jeg bruger mit kamera meditativt, næsten mindfulness agtigt.

Foto: Lisbeth Barfoed

Med kameraet i hånden på jagt efter skønheden.
På jagt efter de smukke detaljer i naturen, tømmer du hovedet, for al den støj som i en moderne verden, hele tiden trænger sig på.
Du tømmer dit hovede, men i virkeligheden uden at skulle koncentrerer dig om at tømme det.

Foto: Lisbeth Barfoed

I det store finder du detaljen og skønheden

  • Tag dit kamera i hånden eller om halsen. Dit mobil kamera, dit lille digitale kamera, eller dit halvstore spejlrefleks kamera og gå en tur ud i naturen.
  • Det vigtige er IKKE udstyret. Det vigtige er at du tillader dig selv at gøre det.
  • Gå langsomt, undersøg dine omgivelser.
  • Stop op, nyd dufte og lyde.
  • Ret din opmærksomhed mod detaljerne.
  • Måske skal du sætte dig ned foran nogle planter, undersøge dem, finde detaljerne, afgøre hvordan du vil fotografere dem, hvilken vinkel, hvor kommer lyset fra, er der et mikroskopisk insekt, vil du have et udsnit eller planten i “hel figur”?
  • Sid der gerne længe. På det samme sted.
  • Øv dig i at holde fokus.
  • Måske du skal lægge dig på knæ og bare være tilstede her og nu og søge skønheden i det enkle.
  • Husk at tage noget tøj på, som du føler dig komfortabel i og som gerne må blive beskidt.

Foto: Lisbeth Barfoed

Som min gode kollega sagde “Der er intet andet i hovedet på mig, jeg er helt fokuseret på den detalje jeg ser i mit kamera, alt andet er ligegyldigt. Jeg er her bare”

Men tankerne ryger jo ikke ud, de lægger sig bare pænt i baggrunden, måske arbejder de med at skabe orden i et evt. tankemylder. Måske skaber du, på din meditative fototur, overskud til konstruktivt at arbejde med de udfordringer livet og dagligdagen byder.

I hvert fald så giver du dig selv mulighed for at hjembringe smukke oplevelser og smukke billeder. Og du giver dig selv en times stilhed.