Naturfotografering

Se hvilken morgenstund…

“Se hvilken morgenstund…” Sådan indledes Benny Andersens “Svantes lykkelige dag”.

Hele stemningen i den vidunderlige sang indkapsler så smukt, min morgen ved en sø, ude i en skov.

Helt tidligt, lige før og mens solen står op over trætoppene. Et magisk eventyr, så smukt som det kan blive.

Disen der sammen med skøjteløberne danser hen over søen. Helt intimt smyger den sig om sivene og lader os åndeløse tilbage.

“Nina er gået i bad…” næææ men man kunne have ønsket sig en elverpige eller mand, rejse sig fra søen. Måske var de der, bag sivene ude i vandet?

Van(d)vittigt vildt

De der vandfald på Island er noget af det vildeste jeg har set – og jeg så kun tre af dem. Så vildt at man (jeg) næste kunne blive bange for den kraft der er i dem – som om de nærmest var dragende. Som om den vildeste buldren havde en kraft i sig, der på hypnotisk vis kunne trække én ind i vandmasserne.

Kraften er dog, på samme tid,  nærmest poetisk. Jeg fik følelsen af at stå midt i det hele – altså midt i det der betyder noget her i livet. Midt i naturens urkraft.

Det er smukt, det er stort og jeg elsker de billeder der kom ud af mine møder med vandfaldene. Godafoss, Dettifoss, og Selfoss.

Jeg synes det lykkedes mig at fange både kraften og poesien… Nyd billederne.

Ikke kun får på vejen…

Jeg tænkte et par gange, mens jeg var på Island, “hvorfor er jeg ikke sådan en der fotografere dyr, sådan en som har udstyret til det og sådan en der sætter sig ned i timevis og venter på det rigtige skud”

Det ved jeg ikke hvorfor jeg ikke er, men det er jeg ikke. Men derfor kan man jo godt fotograferer et dyr når det alligevel lægger vejen forbi. 

Og der er andre dyr på Island end fårene på vejen… Og hvilken fryd at møde dem.

Når naturen danser

“Jeg kommer til at tænke på en balletdanser” blev der sagt da jeg viste et af disse billeder frem…

Og ja, det gør jeg også – Nogle af de billeder jeg forleden, havde med hjem fra grøftekanten, minder mig om smuk og poetisk dans.

Hvad tænker du?

Månen og de lysende skyer

I går aftes var der delvist måneformørkelse. Og jeg synes faktisk at nattefotografering er ret sjovt og har potentiale i forhold til at lave nogle meget flotte billeder.

Jeg listede mig ud i natten for at finde et godt sted at fotograferer månen. Et godt sted, er for mig, der hvor der kan komme lidt mere med på billedet, end en blå himmel og en lysende måne.

Lige ved en jernbaneoverskæring ude i det mørke landskab – så mørkt som det nu bliver, her i de lyse nætters periode – parkerede jeg og gjorde klar.

Jeg ved ikke hvor interessant jeg synes månen var, men det hjalp lidt på det da der kom et par tog forbi – først den ene vej og derefter den anden vej. Det gav lidt liv til billederne.

Hvad jeg synes var en del mere interessant, var da jeg vendte mig om og kiggede i modsat retning af månen. Den smukkeste himmel med lysende skyer. Og klokken var 23.24… 
Jeg blev helt glad over så smukt og poetisk nattehimlen er.