Min have er meget lille, som i rigtig lille. Og primært består den af et lille område med fliser. Alligevel formår den at være vild. Altså helt vild fuld af alt muligt jeg ikke har styr på…
Der vokser purløg op mellem fliserne, den chokolade mynte jeg plantede for et par år siden breder sig – og det samme gør mælkebøtterne.
Lige nu er der en masse farver fra en masse forskelligt ukrudt. Alligevel må jeg sige at haven tager sig smukkest ud bag et makroobjektiv for her danser mælkebøtte frøene…
Klik på billederne i galleriet for en bedre visning
For mig er kreativitet en social proces, så på en eller anden måde så lider jeg faktisk lidt under den her lockdown periode hvor jeg mangler de sociale fællesskaber. Lider lyder så voldsomt, og det er nok heller ikke det rigtige ord.
Men min kreativitet har trange kår og den mangler modspil, medspil og sammenspil. Det er jo sådan den bliver fodret og udvikler sig.
Så “skøjter” jeg lidt rundt på nettet og kigger på både flotte kunstplakater, fantastiske fotografers fantastiske bedrifter og ender med at slå mig selv i hovedet og tænke at de allesammen er meget bedre end mig. Og så bliver jeg bare moody agtig…
Heldigvis så er sådan en tilstand bare forbigående og står måske kun på i et par timer. Og heldigvis er jeg i stand til at træffe en beslutning om at lave kreative aktiviteter. Også selv om jeg ikke kan lave dem sammen med andre.
Og faktisk så opstår der trods alt stadig momenter af flow hvor jeg får lavet nogle grafiske billeder eller får redigeret nogle billeder. Og så skal jeg huske på at det at lære at bage surdejsbrød også er kreativt.
Men det var nu ikke svært at holde afstand, for der var sådan set ikke ret mange mennesker på gaden.
Jeg ved ikke hvor mange gang jeg skal sige til mig selv “det er godt nok en mærkelig tid denne”, før jeg helt forstår det?
Men det er sgu svært at forstå, og svært at forstå at verden nok ikke vender helt tilbage til “som den var engang” hvordan den så end var?
Vi kan nok sagtens finde en masse fine formuleringer frem om, at der i kriser også er gaver – og det er der nok, men vi kommer sikkert til at famle os frem for at finde dem.
I går besluttede jeg mig til at gå en tur ud i byen, for at opleve byen på en tirsdag eftermiddag kl ca. 13 i en coronatid.
Det var både tomt, mærkeligt, halv og hel trist og normalt.
Tomheden
Det mærkelige
Det triste
“Hej frøken, du skal tage et billede af min kæreste. Han er kommet til skade.” Forsigtigt tager hun om hans hoved og drejer det og jeg kan se at han er forslået. Hun fortæller at nogen har sparket ham i hovedet. Og at deres ven er gået efter hjælp nede på “Hus Forbi” På behørig afstand, tager jeg det billede hun gerne vil have at jeg tager. Tak siger hun, hav en rigtig god dag.
Det er ret interessant hvor meget man kan med helt få streger/figurer. Jeg har lavet de her helt enkle værker, blot med en streg, en form og to farver.
Vil du vinde et af de to værker, skal du gøre to ting:
skrive i kommentarfeltet om du vil vinde det blå eller det pink billede (du kommer til kommentarfeltet via det grå felt ovenfor)
