Ikke kategoriseret

Der findes et hav af foto app´s

Og nogle af dem er ret interessante og giver gode redigeringsmuligheder. Både virkelig kvalificerede redigeringer og sjove redigeringer.

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med instragram, men jeg er faktisk også blevet ret vild med en Foto app der hedder Snapseed. Den er nem at navigerer i og første gang du skal bruge en af funktionerne så får du lige en guide.

Redigering foregår med fingrene på skærmen, ved at bevæge dem enten vertikalt (valg af hvad du vil redigerer) eller horisontalt (graden af redigering).

Man kan få Snapseed til både iPhone og iPad og på iPad´en er det lige lidt nemmere at se hvor meget du faktisk redigerer i billedet – på den anden side så er overraskelsesmomentet jo også fedt, når du så får billedet fra telefonskærmen til computerskærmen.

Her er et par eksempler – hvor jeg nok lige har brugt lidt rigeligt af den effekt der hedder DRAMA – men synes faktisk de er blevet rigtig gode.

 

En ellers venlig kat der bare ser lidt sur ud

Studenter, hyldeblomster og ren forkælelser

På mandag bliver min datter student og jeg er så stolt af hende. Jeg glæder mig til at sætte huen på hendes hoved, når hun efter dansk eksamen får sin sidste karakter. Det har været et værre ræs med rigtig mange eksaminer. Alene det at klare 9 eksamnier er jo en helt vild flot bedrift. At det så er gået rigtigt godt er jo bare super.

Og når hun skal fejres, bliver det blandt andet med den hjemmelavede hyldeblomstsaft. Har lige fået endnu en portion færdig. Og sat en ny over.

Min datter er på alle måder et fantastisk menneske. Hun ved at tingene ikke er så nemme i øjeblikket, så forleden dag kom hun hjem med et gavekort til mig til en klipning.

Og ikke en hvilken som helst klipning, men en klipning hos “Per”. Det er ikke bare en frisør oplevelse men en holistisk og forkælelsesfuld oplevelse.

Det indbefatter hyldeblomstsaft serveret i smukke blå glas, på en smuk trætallerken. Og to stykker virkelig god chokolade.

Det hele indledes med en blid hovedbundsmassage, med en æterisk olie – så det er nærmest også aroma tearpi.

Så er der hårvask, siddende i massagestol – hvor shampoo og øvrige produkter undervejs bliver præsenteret for deres egenskaber i forhold til lige netop mit hår.  Velduftende økologiske produkter. Det er næsten som at være på en lækker restaurant hvor den dygtige tjener præsenterer vinen der serveres.

Jeg skal have lagt reflekser i håret, og mens jeg sidder med farven i får jeg tilbud om håndmassage.

Klipningen tager tid, frisøren er fokuseret og forholder sig hele tiden til min hovedfacon, mine linier, min ansigtsform og sikre sig at frisuren hele tiden er nøje afstemt.
Mens hun styler håret, fortæller hun om de produkter hun anvender og hvilke overvejelser hun gør om det ene eller det andet produkt i forhold til min type hår og min frisure og hvad det er jeg gerne vil med mit hår. Hun underviser mig i hvordan jeg arbejder med håret, så jeg får en fornemmelse af hvad det er denne frisure kan for mig og hvad jeg kan med den.

Jo det kostede mange penge. Men det var altså alle pengene værd. Det var velvære, det var meditation, det var fred, ro og forkælelse. fremover tror jeg at jeg nøjes med frisør én gang om året og så går jeg til “Per”.

Og Så skal det siges at jeg er VILDT tilfreds med mit nye hår.

Tak Maj for at du gav mig denne oplevelse.

Krise

Jeg gennemlever i disse dage den værste krise i mit liv. Jeg står midt i noget jeg aldrig har prøvet før og derfor ingen, absolut ingen erfaringer har som jeg kan trække på.

Indlæg her på bloggen kommer sporadisk når jeg lige finder overskuddet eller når jeg har behov for at sætte fokus på det positive i livet. En fantastisk kvinde sagde engang til mig at hun begyndte at blogge fordi hun havde behov for at sætte fokus på det positive. Den tanke tror jeg at jeg kan blive nødt til at adoptere, og derfor kommer bloggen måske til at skifte karakter. I hvert fald for en periode.

Spørg ikke til min krise, jeg kan ikke fortælle noget, nøjs med at sende mig god energi og gode tanker.

Min vidunderlige datter kom hjem med denne smukke ring og dette kort til mig, teksten på bagesiden er lang og kærlig, men hoved budskabet er “Vi klarer det mor, vi kommer gennem det”  Tak min smukke skønne og kærlige datter.

 

Og videren blev…

Deltagerne i GiveAway var:

1 Birthe R Nygaard (har skrevet sin kommentar til selve billedet)
2 Piet Pedersen
3 Kirsten Glad
4 Tina
5 Mette Damholdt
6 Tine Nielsen

Jeg trak vinderen på random.org

Tillykke til dig Birthe – jeg skriver lige en mail til dig så jeg kan få din adresse og sende dig billedet.